En gammel kvinde, som bor alene i en stor lejlighed i København, dør i 1933. I hendes lejlighed hænger et maleri af en ung rødhåret, smilende kvinde. Hvem var hun? hvad skete der? hvordan endte hun her?
Mange spørgsmål brænder sig på, for forfatteren blænder op for en noget anderledes historie fra en interessant brydningstid mellem 1875 og 1883. Det er Frederikke, der nu sidder ensom og bitter med sin ungdoms dagbog, som hun lukkede i, da verden i 1875 åbnede sig, og hun tilfældigt stødte ind i den talentfulde, karismatiske fødselslæge Frederik Faber, som blev hendes skæbne.
Frederikke kommer fra et gedigent borgerligt miljø. Forældrene har udpeget en ægtemand, en præst, til hende, så fremtiden skulle på alle måder være sikret. Hun er en usikker ung pige, uden særlige talenter eller vilje til at gøre en forskel. Men Frederikke er inspireret af det kulturradikale miljø omkring Georg Brandes, Drachmann, Herman Bang, P. S. Krøyer, så hun gør oprør mod sine forældre og vælger Frederik.
Det bliver ikke det ægteskab hun havde forestillet sig, for Frederik er ikke interesseret i hende som kvinde. For Frederik er ægteskabet kun en formssag. De er begge frie individer og skal leve hvert sit liv, men i virkeligheden gemmer han sig bag ægteskabet, og hans sande jeg bliver først synligt, da en ung mandlig læge også flytter ind i lejligheden. Det byder Frederikke så meget imod, at Frederik tvinges til at rejse, og hendes eget liv sættes på stand-by.
Der er et levende mylder af personer i bogen, hele det emanciperede miljø, som på alle måder udfordrede borgerskabets konventioner. Der er både de pæne og ikke så pæne historier om disse magtfulde og tilsyneladende frisindede mænd, der gerne slog deres koner og var dem utro. Dobbeltmoralen gjaldt også dem selv, og løgnen var en del af livsstilen.
Og så er der historier om håndværkere, fattige og hårdt arbejdende tjenestepiger og alle de ulykkelige gravide kvinder, som Frederik hjælper. Det er tidens København på godt og ondt. Men først og fremmest er det en ulykkelig kærlighedshistorie om en ung kvinde, der ikke magtede de muligheder, tilværelsen gav hende. Ventepositionen blev det nemmeste, og livet blev langt og bittert.
Sprogligt er romanen en fryd at læse. Som læser er man inde i stuerne, interiøret males frem. De mange forskellige persontyper står knivskarpe, og følelserne, usikkerheden og sårbarheden ved at blotte sig er som troldspejle i de kølige stuer. Det er sjældent beskrevet bedre.
Formen er speciel, idet forfatteren kommenterer og forudsiger begivenhedernes gang ved at debattere hvorfor personerne reagerer, som de gør. Hermed spejler hun aktuelle og tidstypiske problemfelter fra i dag. Det er frisindet og kvindefrigørelsen, der optager hende: hvor langt er vi kommet? Forfatteren tvinger os til at distancere os fra romanens univers for at kunne se forskelle fra dengang til i dag. Det er gjort kompetent, morsomt og overbevisende.
Jeg overgav mig fuldstændigt til bogens univers og glædede mig over, at der kunne fortælles så lyslevende, lærerigt og vedkommende om en tid og dens konventioner, som jeg troede på alle måder var overstået.
Forfatteren er født i 1961, og det er hendes debutroman.
Gyldendal, 2003. 534 sider. Kr. 298,-
Kommentarer