Analyse
Kaarsbøl, Jette - Den lukkede bog
Den lukkede bog af Jette Kaarsbøl gengiver Det moderne gennembruds engagement, men også tidens fortielser og herskende dobbeltmoral.
Året er 1875. Den unge kvinde Frederikke Leuenbech lever en beskyttet tilværelse i det københavnske borgerskabs indercirkler. Hun er pakket ind i vat - lullet ind i datidens normer og traditioner for kvindeliv. Frederikke tager sjældent egentlig stilling til noget, og forlovelsen med den unge præst Christian er hun trådt ind i som en søvngænger.
Ved et tilfælde møder hun den smukke, karismatiske og idealistiske fødselslæge Frederik Faber, der er opfyldt af tidens tanker om personlig frihed og et glødende samfundsengagement. Frederikke bliver umærkeligt en del af kredsen omkring Frederik, og hun aner, at tilværelsen har andet og mere at byde på end et liv som præstekone i Jylland, og bryder derfor forbindelsen med Christian.
Da Frederik senere foreslår en ægteskabelig alliance – et fornuftigt og økonomisk partnerskab, hvor han og Frederikke skal leve side om side som frie individer i et respektfuldt og gensidigt venskab – siger hun ja, forblændet og forelsket.
Det bliver udgangspunktet for et facadeægteskab. Et arrangement, der under overfladen af selskabelighed, frihed og økonomisk uafhængighed rummer uforløst kærlighed, skjult begær; hemmeligheder og løgne både i forholdet til Frederik og til familien. – Frederikke længes efter livet, men lyver samtidig for sig selv. Hun magter aldrig at træde i karakter og forbliver en tilskuer i sit eget liv. Frederikke er først og fremmest spejl for andres meninger og holdninger – ikke mindst Frederiks.
Vi møder hende som ældre dame i 1932, hvor hun fuld af bitterhed forsøger at få orden på fortiden. Romanen udspiller sig i en brydningstid, hvor det moderne Gennembruds mænd vader ind og ud af salonerne: P. S Krøyer, J. P Jacobsen og ikke mindst brødrene Brandes er med ved middagsbordet, Herman Bang drikker sherry i sofaen, og hjemmet genlyder af livlig diskussion i en evig hyldest til den frie tanke. Men det er så som så med frisindet, når det kommer til stykket. Romanen viser tidens engagement, men også fortielserne og dobbeltmoralen.
I Den lukkede bog optræder den alvidende fortæller for fuld udblæsning. Der arrangeres, kommenteres, foregribes og ironiseres på tværs af tid og rum. Det er en bagklog fortæller, der snik-snakkende og sprudlende blander sig i handlingen og konstant udleverer sine hovedpersoner; datidens "desperate housewives" og selvglade åndsaristokrater, men også sin egen samtid. Fortælleren leger dristigt med sin egen rolle som alvidende voyeur:
"Kom – ja, lad os gå lidt nærmere, de hører ingenting, de sover! – og lad os et øjeblik bøje os frem og betragte deres midlertidigt uskyldige ansigter. Se på dem … Minder de os ikke om noget?"
Læseren lader sig trække ind i et tidsbillede af Det moderne Gennembruds København med et imponerende persongalleri af ildsjæle og medløbere; proletarer og bedsteborgere. Men romanen er først og fremmest en fortælling om livet som en ventesal – Frederikkes tog kommer aldrig. Hun lukker dagbogen, stopper skriverierne, netop som hun møder Frederik, og livet for alvor skal til at tage sin begyndelse.
Den lukkede bog af Jette Kaarsbøl gengiver Det moderne gennembruds engagement, men også tidens fortielser og herskende dobbeltmoral.
Året er 1875. Den unge kvinde Frederikke Leuenbech lever en beskyttet tilværelse i det københavnske borgerskabs indercirkler. Hun er pakket ind i vat - lullet ind i datidens normer og traditioner for kvindeliv. Frederikke tager sjældent egentlig stilling til noget, og forlovelsen med den unge præst Christian er hun trådt ind i som en søvngænger.
Ved et tilfælde møder hun den smukke, karismatiske og idealistiske fødselslæge Frederik Faber, der er opfyldt af tidens tanker om personlig frihed og et glødende samfundsengagement. Frederikke bliver umærkeligt en del af kredsen omkring Frederik, og hun aner, at tilværelsen har andet og mere at byde på end et liv som præstekone i Jylland, og bryder derfor forbindelsen med Christian.
Da Frederik senere foreslår en ægteskabelig alliance – et fornuftigt og økonomisk partnerskab, hvor han og Frederikke skal leve side om side som frie individer i et respektfuldt og gensidigt venskab – siger hun ja, forblændet og forelsket.
Det bliver udgangspunktet for et facadeægteskab. Et arrangement, der under overfladen af selskabelighed, frihed og økonomisk uafhængighed rummer uforløst kærlighed, skjult begær; hemmeligheder og løgne både i forholdet til Frederik og til familien. – Frederikke længes efter livet, men lyver samtidig for sig selv. Hun magter aldrig at træde i karakter og forbliver en tilskuer i sit eget liv. Frederikke er først og fremmest spejl for andres meninger og holdninger – ikke mindst Frederiks.
Vi møder hende som ældre dame i 1932, hvor hun fuld af bitterhed forsøger at få orden på fortiden. Romanen udspiller sig i en brydningstid, hvor det moderne Gennembruds mænd vader ind og ud af salonerne: P. S Krøyer, J. P Jacobsen og ikke mindst brødrene Brandes er med ved middagsbordet, Herman Bang drikker sherry i sofaen, og hjemmet genlyder af livlig diskussion i en evig hyldest til den frie tanke. Men det er så som så med frisindet, når det kommer til stykket. Romanen viser tidens engagement, men også fortielserne og dobbeltmoralen.
I Den lukkede bog optræder den alvidende fortæller for fuld udblæsning. Der arrangeres, kommenteres, foregribes og ironiseres på tværs af tid og rum. Det er en bagklog fortæller, der snik-snakkende og sprudlende blander sig i handlingen og konstant udleverer sine hovedpersoner; datidens "desperate housewives" og selvglade åndsaristokrater, men også sin egen samtid. Fortælleren leger dristigt med sin egen rolle som alvidende voyeur:
"Kom – ja, lad os gå lidt nærmere, de hører ingenting, de sover! – og lad os et øjeblik bøje os frem og betragte deres midlertidigt uskyldige ansigter. Se på dem … Minder de os ikke om noget?"
Læseren lader sig trække ind i et tidsbillede af Det moderne Gennembruds København med et imponerende persongalleri af ildsjæle og medløbere; proletarer og bedsteborgere. Men romanen er først og fremmest en fortælling om livet som en ventesal – Frederikkes tog kommer aldrig. Hun lukker dagbogen, stopper skriverierne, netop som hun møder Frederik, og livet for alvor skal til at tage sin begyndelse.
Kommentarer