En læseværdig og meget underholdende roman om en ferie, der ikke helt spænder af som forventet. Her må både grines og grædes og spørges: Er at rejse virkelig at leve?
At rejse er at leve, siges det. Men efter at have læst ’Arrangerede udflugter’ må påstanden nok tages op til revurdering. I hvert fald bliver ferien på den græske ø Kakapolos ikke helt som forventet for de to danske familier, hvis veje netop krydses her. Samtidig får deres ophold også voldsomme konsekvenser for den indfødte Panayotis, der er ansat på hotellet, hvor de bor. Det er ikke opmuntrende, men særdeles underholdende, læsning.
Den ene af de danske familier består af Ole og Lise, deres lille fælles datter Ingrid samt Oles teenagesøn Lasse, som han har fra et tidligere forhold. Lise er den sundhedsorienterede og korrekte type (læs: pisse-irriterende i denne anmelders optik), mens Ole ihærdigt forsøger at leve op til hendes standarder. Det falder ham dog ikke altid lige nemt, så det er sådant set ikke så sært, at han hugger af sønnens smøger og ryger i smug på altanen, når han kan se sit snit til det. Konklusion: En ikke helt harmonisk familie-konstellation.
Den anden danske familie udgøres af det barnløse ægtepar Søren og Gitte. I deres tilfælde er det Søren, der er den irriterende. Ja, undskyld mig, men det er simpelthen den bedst dækkende term, når det gælder mennesker som Lise og Søren: Venlige, jovist, men absolut ikke overfor deres ægtefæller, og dertil selvfede og bedrevidende. Hvis dét ikke er irriterende, så ved jeg virkelig ikke. Gitte er der imod et selvudslettende menneske, som helt ligger under for sin mands holdninger. Sådan har det i hvert fald været de første 25 år af deres samliv, men som før antydet får denne ferie vendt op og ned på nogle ting.
Den uge, de danske turister tilbringer på Kakapolos, er præget af op til flere groteske og meget ofte morsomme hændelser. Ikke for de implicerede, naturligvis, men for denne læser, som flere gange tog sig i at klukke. Samtidig tegner romanen dog også et portræt af to ægteskaber, som efterlader samme læser med en virkelig trist fornemmelse, ikke mindst fordi de er ganske troværdigt beskrevet. Man fristes til at mene, at de 2x2 ægtefolk skulle ha´ brugt deres feriepenge på en parterapeut i stedet for. Men hvorom alting er: Det er naturligvis også deres indbyrdes trakasserier, der er med til at give handlingen dynamik.
Romanens grundidé – at forventningerne til en ferie meget ofte må se sig slået af realiteterne – er rigtig god. Det er en oplevelse, de fleste vil kunne genkende, og det er måske netop derfor, historien underholder, som den gør: Det kunne være dig eller mig – eller…. i hvert fald vores irriterende nabo, om ikke andet. Persongalleriet er lidt stereotypt, men dels er det med til at skabe komikken, og dels er stereotyper jo meget ofte mennesker af kød og blod.
En læseværdig og meget underholdende roman, som vil klæde enhver feriekuffert.
Kommentarer