Anmeldelse
Din næstes hus af Jette A. Kaarsbøl
- Log ind for at skrive kommentarer
Næstekærligheden kommer på en hård prøve i psykologisk trekantsdrama - ny og længe ventet roman af Jette A. Kaarsbøl.
"Du må ikke begære din næstes hus" og "Du må ikke begære din næstes hustru" står der i det 9. og 10. bud. Skal man give efter for egne behov eller tænke på andre først? ’Din næstes hus’ er et studie i næstekærlighed.
Laus er arkitekt, kvindebedårer og lever en strømlinet tilværelse i hovedstaden. Under faderens begravelse i Sd. Randing møder han præsten Stig, og et venskab spirer. Laus beslutter snart efter at, som en ven sarkastisk siger, at leve det "autentiske liv" og indlogerer sig på byens kro for af sit hjertes godhed at bistå udvidelsen af en ny sognegård. Han får sin faste gang i præstegården, hvor han knytter venskab til præstens unge kone Alma og datteren Emilie. Opholdet i St. Randing er tydeligvis et forsøg på at udfylde et tomrum, men hvad er det helt præcist, der trækker ved livet i præstegården, og hvad vil han med venskabet med Stig?
Hvad der starter med at være en lettere arrogant distance til lokalsamfundet, udvikler sig til en meningsfuld relation til den 16-årige Meggie, som Laus giver lektiehjælp. Snart er det ligeledes ham, præstens datter helst vil have læst godnathistorier af. Måske gør det det bare nemmere at udvise omsorg, når man ved, at der er en bagdør at smutte ud af. Det er især i samspillet mellem de to mænd, at næstekærligheden belyses bedst. Stig ér næstekærligheden i egen person, og Laus, ja han kaster sin kærlighed på præstens kone. Uanset om man giver eller tager imod næstekærligheden, så må Laus snart sande, at "som man reder, så ligger man" - første sætning i romanens tre dele.
Historien starter med slutningen, og slutningen begynder med starten. Historien fortælles i retrospekt, intet er forudsigeligt, forhold/stemninger antydes, og romanens drive er netop at vi neglebidende venter på en forløsning. Romanen er detaljeret i hverdagsbeskrivelsen, hvilket skaber et troværdigt drama.
Romanen egner sig glimrende til læsekredse såvel som til alle os, der godt kan lide romaner med flere fortolkningslag. Den dystre og lettere truende stemning i romanen minder om 'Den der lyver', og netop fans af Ida Jessens romaner vil sluge ’Din næstes hus’.
- Log ind for at skrive kommentarer
Næstekærligheden kommer på en hård prøve i psykologisk trekantsdrama - ny og længe ventet roman af Jette A. Kaarsbøl.
"Du må ikke begære din næstes hus" og "Du må ikke begære din næstes hustru" står der i det 9. og 10. bud. Skal man give efter for egne behov eller tænke på andre først? ’Din næstes hus’ er et studie i næstekærlighed.
Laus er arkitekt, kvindebedårer og lever en strømlinet tilværelse i hovedstaden. Under faderens begravelse i Sd. Randing møder han præsten Stig, og et venskab spirer. Laus beslutter snart efter at, som en ven sarkastisk siger, at leve det "autentiske liv" og indlogerer sig på byens kro for af sit hjertes godhed at bistå udvidelsen af en ny sognegård. Han får sin faste gang i præstegården, hvor han knytter venskab til præstens unge kone Alma og datteren Emilie. Opholdet i St. Randing er tydeligvis et forsøg på at udfylde et tomrum, men hvad er det helt præcist, der trækker ved livet i præstegården, og hvad vil han med venskabet med Stig?
Hvad der starter med at være en lettere arrogant distance til lokalsamfundet, udvikler sig til en meningsfuld relation til den 16-årige Meggie, som Laus giver lektiehjælp. Snart er det ligeledes ham, præstens datter helst vil have læst godnathistorier af. Måske gør det det bare nemmere at udvise omsorg, når man ved, at der er en bagdør at smutte ud af. Det er især i samspillet mellem de to mænd, at næstekærligheden belyses bedst. Stig ér næstekærligheden i egen person, og Laus, ja han kaster sin kærlighed på præstens kone. Uanset om man giver eller tager imod næstekærligheden, så må Laus snart sande, at "som man reder, så ligger man" - første sætning i romanens tre dele.
Historien starter med slutningen, og slutningen begynder med starten. Historien fortælles i retrospekt, intet er forudsigeligt, forhold/stemninger antydes, og romanens drive er netop at vi neglebidende venter på en forløsning. Romanen er detaljeret i hverdagsbeskrivelsen, hvilket skaber et troværdigt drama.
Romanen egner sig glimrende til læsekredse såvel som til alle os, der godt kan lide romaner med flere fortolkningslag. Den dystre og lettere truende stemning i romanen minder om 'Den der lyver', og netop fans af Ida Jessens romaner vil sluge ’Din næstes hus’.
Kommentarer