Den fortabte sjæl

Utrolig fin og underfundig fortælling, nænsomt omkranset af eventyrlige illustrationer, husker os på at holde fast i os selv og det vigtige i livet.

Der var engang en mand, der næsten glemte at leve. Han arbejdede hårdt og hurtigt, faktisk så hurtigt, at hans sjæl ikke kunne følge med. En dag glemte han endda sit eget navn. Det gjorde ham så bange, at han opsøgte sin læge, som sagde til ham, at mennesker alle sammen løber så hurtigt, at deres sjæle ikke længere kan følge med. Hvilket desuden betyder, at de heller ikke har deres hjerte længere, og de ved det slet ikke.

Manden havde godt bemærket, at han af og til følte det som om, han ingen kontakt havde med sig selv og at verden kunne føles underligt flad. Han fulgte den kloge læges råd og købte et lille hus i udkanten af byen, hvor han brugte dagene på at vente på, at hans fortabte sjæl skulle finde ham igen. I mellemtiden groede hans hår og skæg vildt, og efter lang tid bankede det en dag på døren. Fra at leve i smukke og kolde blå og grønne nuancer vendte farverne tilbage i hans liv.

Den filosofiske billedbog omhandler vores manglende evne til at reflektere over vores liv og forblive opmærksomme på os selv og verden omkring os. Bogen fletter den polske romanforfatter Olga Tokarczuks fantasifulde og opmærksomme stemme sammen med ustyrligt flotte tegninger af Joanna Concejo. De to skaber i fællesskab et parallelunivers, der både er sælsomt og hemmeligt og indgyder fornemmelsen af noget fra en svunden tid.

Olga Tokarczuk er mester i at lade personerne i fortællingerne overskride grænserne i sig selv, og hendes bøger efterlader et særligt rum i læseren. Vi må alle øve os i at finde vores rolige sted, hvor vi kan sidde stille og vente på vores sjæl, hvis den er tabt. Måske er det et sted, hvor man kan fordybe sig i smukke illustrationer som Joanna Concejos og en tekst så finurlig som Olga Tokarczuks?