Anmeldelse
De tavse vidner af Marianne Jørgensen
- Log ind for at skrive kommentarer
Velskrevet og fængslende historisk roman om det borgerkrigshærgede 1500-tals Danmark hvor bondehærens raseren får langtrækkende følger for både fæstebønder og herremænd.
Marianne Jørgensen har tidligere skrevet både romaner og noveller om nutidens landboliv. Nu skifter hun genre med ’De tavse vidner’, som er hendes første historiske roman.
I 1534 er Danmark uden konge. Landet præges af religiøse stridigheder og borgerkrig. I det nordlige og vestlige Jylland rejser en bondehær sig, og midt i balladen ligger herregården Kjeldgaard, hvor smedesønnen Rasmus er hjorddreng. Marianne Jørgensen har skrevet en roman, som foregår midt i et af Danmarkshistoriens store brydningspunkter, fortalt fra almuens synsvinkel gennem Rasmus, søsteren Maren og drengen Asger, som modvilligt følger bondehæren, der raserer Kjeldgaard på sin march.
Fra adlen følger vi Fru Anne Friis, som bestyrer herregården Kjeldgaard for sin mand Hr. Ove Vincentsen, og som måske nok forstår baggrunden for både de politiske og religiøse stridigheder, men som kvinde ikke har meget mere hånd om sin skæbne end de fæstebønder, hun har under sig. Bondehærens besøg på Kjeldgaard efterlader ar i både sjæle og legemer.
’De tavse vidner’ er en barsk fortælling om livets hårde vilkår i 1500-tallets Danmark. Det er tydeligt, at der ligger et stort research-arbejde bag romanen, der er fyldt med detaljer om alt lige fra madlavning over fødsler til sociale omgangsformer, og som giver læseren indblik i den ubarmhjertige hverdag for både rig og fattig.
Det er dog også en fortælling om håb, og selvom romanen med sine 442 sider er Marianne Jørgensens mest omfangsrige udgivelse indtil videre, følte jeg mig alligevel snydt, da jeg læste sidste linje, for jeg var slet ikke færdig med bogens personer.
Der findes mere kulørte historiske romaner end ”De tavse vidner”, men det gør ikke Marianne Jørgensens bog mindre læseværdig. Hun har her begået en letlæst, velskrevet og fængslende roman, som emmer af viden og fortælleglæde, og som ubesværet fører læseren tilbage til fortidens Danmark. Absolut anbefalelsesværdig.
- Log ind for at skrive kommentarer
Velskrevet og fængslende historisk roman om det borgerkrigshærgede 1500-tals Danmark hvor bondehærens raseren får langtrækkende følger for både fæstebønder og herremænd.
Marianne Jørgensen har tidligere skrevet både romaner og noveller om nutidens landboliv. Nu skifter hun genre med ’De tavse vidner’, som er hendes første historiske roman.
I 1534 er Danmark uden konge. Landet præges af religiøse stridigheder og borgerkrig. I det nordlige og vestlige Jylland rejser en bondehær sig, og midt i balladen ligger herregården Kjeldgaard, hvor smedesønnen Rasmus er hjorddreng. Marianne Jørgensen har skrevet en roman, som foregår midt i et af Danmarkshistoriens store brydningspunkter, fortalt fra almuens synsvinkel gennem Rasmus, søsteren Maren og drengen Asger, som modvilligt følger bondehæren, der raserer Kjeldgaard på sin march.
Fra adlen følger vi Fru Anne Friis, som bestyrer herregården Kjeldgaard for sin mand Hr. Ove Vincentsen, og som måske nok forstår baggrunden for både de politiske og religiøse stridigheder, men som kvinde ikke har meget mere hånd om sin skæbne end de fæstebønder, hun har under sig. Bondehærens besøg på Kjeldgaard efterlader ar i både sjæle og legemer.
’De tavse vidner’ er en barsk fortælling om livets hårde vilkår i 1500-tallets Danmark. Det er tydeligt, at der ligger et stort research-arbejde bag romanen, der er fyldt med detaljer om alt lige fra madlavning over fødsler til sociale omgangsformer, og som giver læseren indblik i den ubarmhjertige hverdag for både rig og fattig.
Det er dog også en fortælling om håb, og selvom romanen med sine 442 sider er Marianne Jørgensens mest omfangsrige udgivelse indtil videre, følte jeg mig alligevel snydt, da jeg læste sidste linje, for jeg var slet ikke færdig med bogens personer.
Der findes mere kulørte historiske romaner end ”De tavse vidner”, men det gør ikke Marianne Jørgensens bog mindre læseværdig. Hun har her begået en letlæst, velskrevet og fængslende roman, som emmer af viden og fortælleglæde, og som ubesværet fører læseren tilbage til fortidens Danmark. Absolut anbefalelsesværdig.
Kommentarer