Anmeldelse
De gode søstre af Leif Davidsen
- Log ind for at skrive kommentarer
Leif Davidsens nye bog "De gode søstre" kommer omkring krigen på Balkan, de frelste venstreorienterede, jagten på det østtyske Stasis danske agenter, historien om de danskere, som under besættelsen meldte sig til aktiv krigstjeneste på tysk side - og de modne mænds desillusionerede og kyniske livssyn.
Historien starter, da den midaldrende danske universitetslektor Teddy under en rejse i Østeuropa bliver opsøgt af en kvinde, der siger, at hun er hans halvsøster, Mira. Mira fortæller, at deres far, som Teddy troede død nogle år efter krigen, i virkeligheden rejste til Kroatien, hvor han i begyndelsen af 50'erne giftede sig igen og levede indtil kort før mødet mellem Teddy og hans nye søster.
Tilbage i Danmark forsøger Teddy at få kontakt med sin storesøster Irma, og han får et chok, da han erfarer, at hun er arresteret, mistænkt for at have været en fremtrædende Stasi-agent.
I forbindelse med efterforskningen af Irmas sag møder Teddy PET-manden Per Toftlund. Jo, det er den samme person, som spillede en stor rolle i "Den serbiske dansker".
Den kyniske og livstrætte Teddy må nu i gang med at kigge på familiens fortid. Faderens forbindelse til Kroatien hænger sammen med hans fortid som tysk SS-soldat, og da Teddy begynder at grave i denne fortid, går det op for ham, at den langtfra er så glemt, som han troede.
Der er så meget, Leif Davidsen gerne vil have frem, og det kommer til at virke lidt konstrueret. Al den viden, han i forbindelse med bogen "Østfronten - danskere i krig" har fået om de danske østfrontsoldater, gør han også brug af her. Hertil skal lægges, at han også har en utrolig indsigt i de nuværende forhold i Østeuropa.
Han får også stillet en del spørgsmål til læserne. Hvad var det egentlig, DDR fik ud af deres danske meddelere? Hvem siger, at DDR's arkiver fortæller sandheden om spionernes aktiviteter ?
Jeg foretrækker de to foregående romaner, "Den serbiske dansker" og "Limes billede", men jeg er imponeret over, at "De gode søstre" på en underholdende måde giver en kompetent indføring i dele af samfundshistorien fra besættelsestiden og frem til nutiden - derfor skal den have 4 roser.
Lindhardt og Ringhof, 2001. 349 sider
BogWeb - 15. maj 2001

Kommentarer