Coraline

En moderne klassiker i ny og fin indpakning. Eventyret er lige så sælsomt og uforklarligt som mange af de gamle tyske eventyr, vi kender så godt.

Coraline bor med sine forældre, der elsker hende, men som hun ville ønske, havde mere tid til at lege med hende. Hun får dagene til at gå med at udforske familiens nye hus. Hun ser, at en dør i stuen fører ind i en væg af mursten. En dag åbner hun igen døren og opdager, at den nu fører til en gang, en ny verden, hvor hun møder kopier af sine forældre, der i denne mærkelige parallelverden har sorte knapper i stedet for øjne.

Mange ting virker umiddelbart sjovere i den nye verden. Coraline må gøre, hvad hun har lyst til, og den anden mor og den anden far vil beholde hende i deres verden for altid. Hvis blot de kan få lov at erstatte hendes øjne med knapper, så hun bliver som dem: en slags følesløse ’ikke-mennesker’. Men Coraline opgiver ikke at fortsætte eftersøgningen på sine rigtige forældre, særligt ikke da denne nye skæve verden afslører stadigt flere uhyrlige hemmeligheder.

Neil Gaiman har en sikker fornemmelse for børns frygt, men også for, hvordan de overvinder den. Coraline er virkelig modig, da hun indser at hendes anden mor ikke kun har stjålet hendes forældre, men også andre børns sjæle, og hun beslutter at befri sine forældre samt finde de fortabte børns sjæle. Coraline accepterer præmissen i denne anden verden, selvom den er både skræmmende og surrealistisk.

Bogen flyder ind og ud gennem flere temaer. Identitetskrise, dannelsesrejse, det gode vs. det onde og ikke mindst fantasiens store kraft. ’Coraline’ udkom på engelsk i 2002 og er siden genudgivet flere gange, også som tegneserie og tegnefilm. Denne udgave er illustreret af franske Aurélie Neyret, der også er tegneserieillustrator. Hendes tegninger er smukke, og umiddelbart fik jeg indtrykket af, at illustrationerne henvender sig til en yngre målgruppe end tidligere, men ved nærmere eftersyn findes uhyggen måske bare bedre skjult i nuancerne i det de smukke tegneserieagtige billeder.