Hans og Grete

Stærk nyfortolkning af Brødrene Grimms eventyr fra 1812. En grum og dyster fortælling om to små børn der efterlades alene i skoven. Eminent illustreret af John Kenn Mortensen.

Neil Gaiman beviser gang på gang, at han er en mesterlig fortæller for alle aldersgrupper, og med eventyret om Hans og Grete slår han det fast med syvtommer søm. Hans og Grete har rod i grufulde historier fra middelalderens mørke tidsalder om hungersnød og fattigdom. Gaiman fortæller eventyret i en virkelighedsnær version uden ond stedmor eller heks. De personer, vi normalt ser på med kærlighed og varme følelser, er forvandlet til onde karakterer: En følelseskold mor står bag planen om at sætte børnene ud i skoven, og i kagehuset bor en gammel kvinde som hungrer efter at sætte tænderne i Hans. Det gør det bestemt ikke mindre uhyggeligt – tværtimod. Det gyser én langt ned af ryggen at læse om den skrækkelige mor, der upåvirket ofrer sine egne børn for selv at undgå sulten, eller den uhyggelige gamle kvinde som hellere end gerne æder sig mæt i menneskekød. De stærke og dystre illustrationer af John Kenn Mortensen understreger og sætter smæk på uhyggen, så den er lige til at skære i – godt man ikke befinder sig i den skov!

Som vi kender det fra Grimms version, efterlader faren børnene i skoven. Første gang finder de hjem med hjælp fra småsten, som den ukuelige Hans har efterladt som spor. Anden gang finder de ikke tilbage, da skovens dyr har spist sporet af brødkrummer, og de er nu fuldstændig alene i den uhyggelige skov uden hverken mad eller ildens varme at trøste sig ved. Efter lang vandring ender de ved det uimodståelige sirupskagehus, som de nipper til, sultne som de er. Og derfra kender vi historien om Hans og Gretes stædige kamp for overlevelse.

Siden eventyret udkom første gang i samlingen ’Kinder- und Hausmärchen’, er det udgivet af Grimm i flere reviderede udgaver med forskellige variationer over moderrolle, heks og de små hjælpere. Neil Gaiman leverer en særdeles velfortalt nyfortolkning, som klokkeklart lever op til eventyrets tradition om på én og samme tid at skræmme og fortrylle sine læsere.