Brødrene Karamazov

Hvis du kun vil læse én russisk klassiker i dit liv, så er den her et godt bud, oversat af Marie Tetzlaff og af mange kaldet verdens bedste roman.

'Brødrene Karamazov' har det hele: dysfunktionelle familier, kærlighedskvaler og en spændende retssag er blot nogle af ingredienserne.

Brødrenes far Fjodor Pavlovitj Karamazov er en led djævel af en godsejer, der gør livet mere end surt for de tre brødre og deres halvbror. Den ældste, Dimitrij, ligger i arvestrid med sin far og er tilmed forelsket i den samme kvinde som faderen. Ivan er den kølige intellektuelle, mens den yngste, Aleksej, nærmest er en kristusfigur, som alle beundrer for hans fromhed.

Da Fjodor en aften bliver myrdet med en brevpresser, peger alt på Dimitrij som gerningsmanden. Om det passer, røber jeg ikke her, men det bliver starten på en retssag, der er drabeligt spændende og føres efter de nys vedtagne demokratiske reformers principper.

Det er et stort moralsk, filosofisk og psykologisk drama, hvor Dostojevskij i denne sin sidste roman samler de fleste tråde fra sit store forfatterskab. Der var planlagt en fortsættelse, men Dostojevskij døde kort efter udgivelsen.

Det er fantastisk, at en roman fra 1879-1880 kan virke så nutidig med meget fængslende intriger og personer af kød og blod, hvis problemer man meget nemt kan sætte sig ind i.

Romanen er fornemt oversat af Marie Tetzlaff , der er en værdig afløser for Georg Sarauws fra 1940’erne. Sproget er meget mere mundret og mange gammeldags udtryk, der bygger på originale russiske betegnelser, har fundet mere forståelige navne, uden det går ud over læsekvaliteten. Hvis du efter endt læsning beslutter alligevel at snuppe en russisk klassiker mere, kan jeg varmt anbefale Lev Tolstojs Anna Karenina.