Anmeldelse
Bar
- Log ind for at skrive kommentarer
Kristian Ditlev Jensen skriver eminent, nøgternt og råt om sit massive alkoholmisbrug. Romanen er blottet for selvmedlidenhed og selviscenesættelse.
’Bar’ er en delvist selvbiografisk roman om et liv, der går ud på at distancere sig fra sin opvækst i underklassen og få afdækket de regler, der eksisterer i middelklassen. En stærk roman om en opvækst i en familie, hvor der ikke var råd til saft fra Rynkeby og ikke mindst om et massivt alkoholmisbrug, der tog fart i ungdommen.
Romanen beskriver besøgene hos farmoren, hvor man drak gåsevin eller rabarbersaft af store ølglas, farens blå aftershave, der lugtede af familiefest og morbror Svend, der drak mange Bjørnebryg og mødtes med gutterne, når Kristian blev passet hos ham. Da Kristian begyndte på Stenhus Gymnasium, samtidig med at han arbejdede på ”Diskotek Brostenen” i weekenderne, blev det for alvor sjovt at drikke med vennerne.
Mens Kristian Ditlev Jensen læste litteraturvidenskab på Københavns Universitet, gik på forfatterskolen, var litteraturkritiker og freelancejournalist steg hans alkoholforbrug støt, og fokus blev at planlægge næste genstand, for dét var ingenlunde ligegyldigt. Navnene på den alkohol, han indtog, lokationerne, han besøgte og de mennesker, han drak sammen med, ophøjede ham til en slags elitær udforsker af alkohol. Langt fra bumserne på bænken, der ikke kunne styre deres indtag. Selv da han mistede venner og jobs og ofte endte med at blive fuld i sit eget selskab, syntes han stadig ikke, han havde et problem. Meget sent gik det op for ham, at han havde løjet for sig selv i mange år.
Kristian Ditlev Jensen har skrevet korte kapitler om barndommens favoritøjeblikke med rød saftevand, der efterfølges af ungdomslivet med alkohol i stadigt større mængder. Minderne flyder som alkohollen gennem kapitler, der er navngivet efter drikkevarer som for eksempel ”vand’, ”Half-and-Half” og ”Chablis”. Det er imponerende, hvor genkendeligt Ditlev Jensen kan beskrive begivenheder, mennesker og stemninger for sin læser. Hans sprog er stort og smukt, men alligevel enkelt. Han er nøgtern omkring sig selv på et niveau, som er meget imponerende. Bogen er Bar i alle henseender.
- Log ind for at skrive kommentarer
Kristian Ditlev Jensen skriver eminent, nøgternt og råt om sit massive alkoholmisbrug. Romanen er blottet for selvmedlidenhed og selviscenesættelse.
’Bar’ er en delvist selvbiografisk roman om et liv, der går ud på at distancere sig fra sin opvækst i underklassen og få afdækket de regler, der eksisterer i middelklassen. En stærk roman om en opvækst i en familie, hvor der ikke var råd til saft fra Rynkeby og ikke mindst om et massivt alkoholmisbrug, der tog fart i ungdommen.
Romanen beskriver besøgene hos farmoren, hvor man drak gåsevin eller rabarbersaft af store ølglas, farens blå aftershave, der lugtede af familiefest og morbror Svend, der drak mange Bjørnebryg og mødtes med gutterne, når Kristian blev passet hos ham. Da Kristian begyndte på Stenhus Gymnasium, samtidig med at han arbejdede på ”Diskotek Brostenen” i weekenderne, blev det for alvor sjovt at drikke med vennerne.
Mens Kristian Ditlev Jensen læste litteraturvidenskab på Københavns Universitet, gik på forfatterskolen, var litteraturkritiker og freelancejournalist steg hans alkoholforbrug støt, og fokus blev at planlægge næste genstand, for dét var ingenlunde ligegyldigt. Navnene på den alkohol, han indtog, lokationerne, han besøgte og de mennesker, han drak sammen med, ophøjede ham til en slags elitær udforsker af alkohol. Langt fra bumserne på bænken, der ikke kunne styre deres indtag. Selv da han mistede venner og jobs og ofte endte med at blive fuld i sit eget selskab, syntes han stadig ikke, han havde et problem. Meget sent gik det op for ham, at han havde løjet for sig selv i mange år.
Kristian Ditlev Jensen har skrevet korte kapitler om barndommens favoritøjeblikke med rød saftevand, der efterfølges af ungdomslivet med alkohol i stadigt større mængder. Minderne flyder som alkohollen gennem kapitler, der er navngivet efter drikkevarer som for eksempel ”vand’, ”Half-and-Half” og ”Chablis”. Det er imponerende, hvor genkendeligt Ditlev Jensen kan beskrive begivenheder, mennesker og stemninger for sin læser. Hans sprog er stort og smukt, men alligevel enkelt. Han er nøgtern omkring sig selv på et niveau, som er meget imponerende. Bogen er Bar i alle henseender.
Kommentarer