Anitas hjemkomst af Claes Johansen

Svære tider og mange tab sætter sine spor. Anita har oplevet en hård tid, som ingen ende vil tage.

Tiden er marts 1948. Anita Gerholdt vender tilbage til Danmark for første gang i lang tid. Hun har, siden hun forlod Danmark, arbejdet som agent for den engelske efterretningstjeneste og skal nu undersøge et par uheldige episoder. Efterkrigstiden bød på megen uro. Den kolde krig havde gjort sit indtog, og en masse overvågning fandt sted. Ingen kunne sige sig fri for mistanken om kommunisme.

 Anitas gensyn med Danmark var en lidt blandet fornøjelse. Hun mistede sin kæreste, som blev tortureret ihjel, da hun var her sidst. Det blev en tid, hvor minderne og gensynet med gamle venner ofte overvældede hende, samtidig med at sorgen og jagten på kærlighed påvirkede hende meget. Angsten var hele tiden hendes følgesvend.

 Romanen er interessant læsning om perioden efter 2. verdenskrig, hvor den kolde krig tog sin begyndelse. Dønningerne havde knap lagt sig efter krigen. Der var mange konspirationer, og man var mistænksom over for alt, der bare mindede lidt om kommunisme. Desværre er romanen længe om rigtigt at komme i gang. Den er opdelt i kapitler, og springer meget fra det, som skete under krigen til det, som sker efterfølgende.

 Der er en del personer at holde rede på, men her synes jeg til gengæld at Claes Johansen kommer godt ind i karakteristikken af især Anita og Mathias, som er de centrale personer. Også miljøbeskrivelsen giver et godt billede af, hvordan samfundet var præget af de mange og barske begivenheder. Endelig er der de voldsomme beskrivelser af den tortur, mennesker også blev udsat for. Den er malende beskrevet og kunne sagtens udpensles mindre, uden at det ville ødelægge historien.

På trods af alt dette synes jeg ikke rigtig at jeg kan se, hvad Claes Johansen har villet med denne roman. Budskabet træder desværre ikke rigtigt frem, og det er ærgerligt, både for forfatteren og læseren.