Aminas breve af Jonas T. Bengtsson

Fantastisk dansk debutroman om en psykisk syg ung mands jagt efter sandheden: Hvad er der sket hans veninde Amina?

"Smøger er den eneste form for medicin, os skizoer selv kan dosere. Vi ryger for at få tiden til at gå, vi ryger for at have noget at lave, for at have noget at bruge hænderne til, for at trøste os selv. Og for at vide hvem vi er: Jeg er ham for enden af cigaretten."

Janus er skizofren paranoid, og han er på mange måder faret vild inde i sig selv. Han har været indlagt på en gøgerede-lignende institution i fire år, hvor hans forbindelse til den virkelige verden hovedsageligt har været en brevveksling med sin gymnasieveninde Amina. Da han bliver udskrevet, er det et halvt år, siden han sidst har hørt fra Amina, og fokus i hans tilværelse bliver at finde ud af, hvad der er blevet af hende.

Janus' jagt på sin dansk-kurdiske veninde går gennem Københavns mange forskellige sociale lag og miljøer: Fra Janus' yuppiebrors designerlejlighed til en underverden befolket af tiggere, junkier og kriminelle indvandrere. Det er sindssygt spændende læsning, ligesom det er fascinerende og morsomt at læse om den lukkede afdelings skæve eksistenser – vi hører bl.a. om Kasper, der ikke tør slukke lyset om natten, fordi han er bange for at forsvinde, og Anders, det menneskelige barometer, der er bange for at få doceret kviksølv i sprøjterne i stedet for beroligende midler. 

Hvad der er sket med Amina, vil jeg ikke røbe, men der er intet, der kan stoppe Janus i hans jagt på sandheden. End ikke vanvittige tæv, der trods alt ikke er så slemme, som når sygdommen viser sit grumme fjæs i form af stemmer og i skikkelse af en skummel, ildelugtende, gammel mand.

"Aminas breve" er blevet sammenlignet med Jakob Ejersbos "Nordkraft" og Jan Sonnergaards "Radiator", og den bærer også præg af samme rå realisme. Man kan også drage en parallel til Ken Keseys "Gøgereden", og sammenligningerne er da også oplagte, men "Aminas breve" kan nu sagtens stå alene. Sproget er nøgternt og præcist, og historien er beskrevet på en usentimental, medrivende, vedkommende måde. Jeg håber, "Aminas breve" bliver et hit – det fortjener den, og personligt glæder jeg mig til at læse mere fra Jonas T. Bengtssons hånd.

People’s Press, 2005. 263 sider. Kr 279,-