Jensen, Martin - Frit gennem Jylland

Forræderi, opløsning og anarki er hverdagskost i Martins Jensens skildring af magt og afmagt i 1100-tallets Danmark.

Martin Jensen deler opvæksthjemstavn med Dan Turell (Vangede) og navn med den socialistiske forfatter Martin Jensen (1908-1945). Han har skrevet en række historiske romaner og samtidslitteratur. Flere af de historiske romaner er middelalderkrimier med byfogeden Eske Litle fra Assens som hovedkarakter og foregår i tiden efter 1330, hvor holstenske Grev Gert sad på magten over riget. 'Frit gennem Jylland' er Martin Jensens debut fra 1998, og her er handlingen lagt tilbage til 1100-tallet, hvor Danmark står splittet mellem de tre konger, Svend, Knud og Valdemar. Forræderi, opløsning og anarki nedbryder landet indefra, mens fjenderne står kampberedte ved rigets grænser. Spillet om magten kræver blodige ofre, og høvdinge og tingsteder mister indflydelse, mens landet samles under én og samme konge.

Fortællingens omdrejningspunkt er Henrik Arvidssøn. Som femårig erklæres Henriks far for fredløs, og drengen vokser derfor op hos sin morfar, Svend Galt, der er en af Jyllands mest magtfulde stormænd. Her opdrages han som bonde og kriger, så han kan overtage morfarens position som stormand. Efter et par år kommer faderen til gården, og med sig har han den forældreløse Buris Henrikssøn, som er af kongeslægt og bejler til tronen. De to drenge udvikler et livslangt venskab, og deres skæbner knyttes stadigt tættere, mens de blodige magtkampe om landets krone intensiveres.

Forud for skrivningen har ligget en gennemgribende research, og fakta og fiktion sammenskrives overbevisende, så læseren kan kaste sig ud i læsningen uden at skille virkelighedens begivenheder fra forfatterens digtninger. Læsningen får periodens begivenheder og markante personer op fra historiens glemmebog. Romanen, hvis overordnede fokus ligger på magten og magtens pris, fremviser et detaljerigt indblik i de mange finesser omkring spillet om magten mellem de tre konger, Svend, Knud og Valdemar. Om skildringen af karaktererne skriver Martin Jensen på sin egen hjemmeside:

"I de historiske romaner benytter jeg en fortidig scene, men menneskene, personerne er nutidige. Jeg aner nemlig ikke, hvordan middelalderens mennesker tænkte."

Karakterskildringen undgår komplekse personligheder og deler i lighed med de trivielle litteraturgenrer persongalleriet i de gode og de onde. Især hovedpersonen Henrik Arvidssøn fremstår som ufejlbarlig og klichéerne står på stribe i den idylliserende skildring af forholdet til hustruen Vibeke side 265:

"Med Vibeke og mig var det endnu engang som før, at når vi var sammen igen, blev vi næsten som nyforelskede unge, og jeg tror, vi skulle være glade for, at Ingrid, der nu var en køn, ung kvinde, havde nok at gøre med at dyrke sine veninder blandt nabostormændenes døtre, da vi ikke rigtigt havde plads til hende i vores glæde ved hinanden." 

Som undtagelse fra reglen står dog kong Valdemar, der med sin energi og uforudsigelighed står som en troværdig, sammensat person, der vedbliver at overraske romanen igennem. Han bliver også motor for drejninger i plottet, og den ankerperson, der forankrer de øvrige karakterers skæbner.         

Sprogtonen er adstadig og præget af den ømhed, hovedkaraktererne er skildret med. Plottet, der er centreret omkring Henrik Arvidssøns liv, er en tragisk skæbnefortælling, der vinder nærvær af de historiske kulisser. Særligt i de detaljerige krigsskildringer får fortællingen saft og kraft, som fx på side 207:

"Mens jeg overvejede, hvad jeg bedst kunne gøre, så jeg ham synke i knæ, gribe om mærket med en blodig venstrehånd, sætte sværdet i den nærmeste bondes mave, dreje en halv omgang og dø med blodet fossende ud af munden, der var åbnet i et lydløst skrig."

Romanens force ligger i levendegørelsen af en dramatisk historisk periode af Danmarkshistorien og i den tyngde og vægt, der opstår i plottet, når magtkampene raser og menneskeskæbner kastes hid og did som en del af et blodigt spil. Læsere, der synes perioden er spændende, kan gå videre med Ken Follets 'Jordens søjler', 'Det romanske hus' af Bent Haller, 'Den hellige Knud' af Maria Helleberg og 'Madonna-maleren' af Jette Kjærsbo, der alle foregår i 1100-tallet.

Kilder, links og centrale værker