Forfatter
Erling Jepsen
Erling Jepsen er dramatiker og forfatter. Han er født i Gram i Sønderjylland og en stor del af hans forfatterskab tager udgangspunkt i netop denne egn af Danmark og faktisk også i Jepsens egen barndom.
Erling Jepsen (f. 1956) har skrevet en lang række skuespil op gennem 1980’erne og 90’erne, alle sammen med en let absurd grundtone og hele tiden i krydsfeltet mellem tragik og komik. Det tragikomiske element gennemsyrer også hans romaner, hvoraf den første ’Ingen grund til overdramatisering’, udkom i 1999. Sit store gennembrud fik han i 2002 med 'Kunsten at græde i kor', der delvis bygger på hans egne barndomserindringer. Romanen blev filmatiseret i 2006.
Siden er det blevet til en række velmodtagne og bredt læste romaner om tunge emner som bl.a. incest, svigt og alkoholmisbrug. Ofte med udgangspunkt i det sønderjyske marsklands småsamfund, og altid med en lethed og en humor lurende bag alvoren. Hans særegne blanding mellem det groteske, ubehagelige og det absurde, og subtilt morsomme giver ham mulighed for at kunne fortælle de dystre historier på en måde, som sætter nagende spor hos læseren.
Forfatteren er særdeles åben omkring sin egen fortid og sit forsøg på at bearbejde den gennem sit forfatterskab. Han fortæller om fortielser, forstillelser og familien og ofte med barnets øjne, som i fx ’Den sønderjyske farm’ fra 2013. Romanen forsætter den gribende historie om Familien Jensen, som allerede er blevet beskrevet i romanerne ’Kunsten at græde i kor’ fra 2002 og ’Med venlig deltagelse’ fra 2006 og er samtidig en ironisk spejling af Karen Blixens ’Den afrikanske farm’. Jepsen vandt med ’Den sønderjyske farm’ DR Romanprisen i 2014.
Med ’Gramhavet. Familiehemmeligheder 1’ og 'Hjemmefra. Familiehemmeligheder 2' har Erling Jepsens taget hul på sine planlagte fem-syv erindringsromaner. Forfatteren har en god hukommelse og sans for detaljen, men han elsker også at fortælle historier, så der er lige så meget tale om ”Dichtung und Wahrheit” som om autofiktion.
I 2004 modtog Erling Jepsen Holberg-Medaljen og i 2014 modtog han DR Romanprisen for sin fjerde roman, 'Den sønderjyske farm'. I 2018 udkom romanen 'Erna i krig', om sønderjyske Erna, der ikke vil lade sin lettere enfoldige søn rejse alene ned til 1. Verdenskrigs skyttegrave, men selv drager med klædt ud som soldat for at passe på ham. Bogen er blevet filmatiseret med Trine Dyrholm i hovedrollen. Den får efter planen premiere i biograferne 17. september 2020.
I maj 2020 vender Erna og sønnen Kalle tilbage i romanen 'Erna og Rumæneren'. Handlingen er flyttet frem tiden op til genforeningensjubilæet i 2020. Sønderjyske Bramstrup skal have besøg af dronningen i den anledning, så nu skal den nedslidte by forskønnes, og Erna styrer planerne benhårdt som komitéformand.