Bog

Hvor der er fugle

Af (
2017
)

Anmeldelse

Hvor der er fugle af Maren Uthaug

05 maj.17

Medrivende slægtsroman fra et vindblæst Norge om blodskam, familiehemmeligheder, ulykkelig kærlighed og længslen efter et andet liv.

Maren Uthaugs nye slægtsroman udspiller sig på Norges vestkyst i første halvdel af det 20. århundrede på et afsidesliggende fyrtårn i den lille landsbyflække Uthaug og i Amerika. Romanen følger en families skæbne præget af hemmeligheder, svig og ulykkelig kærlighed. Historien begynder langsomt, men snart går det op for læseren, at alt ikke er som først antaget, når der skiftes fortællevinkel flere gange undervejs i handlingen. Romanen byder på en medrivende og stærk læseoplevelse, der, som en anden Pandoras æske, folder sig mere og mere ud, efterhånden som man graver sig ned i handlingen.

For at sikre sin gamle mors videre skæbne og få pladsen som fyrbøder på et fyrtårn ud for kysten ved Uthaug, ser den unge Johan sig nødsaget til at gifte sig med præstedatteren Marie. Johan drømmer ellers om den utilregnelige Hannah, som vil stikke af med ham til Amerika. Hurtigt bærer ægteskabet frugt, og Johan og Marie får datteren Darling og flere år senere sønnen Valdemar, som opfører sig som en ko og ikke kan tale.

Fyrtårnet, som er skueplads for store dele af handlingen, ligger på et rev to sømil ude i havet og er kun muligt at nå med robåd. Der blæser så stærk en vind, at børnene må bindes fast med reb til fyrtårnet for ikke at blæse til havs. Om vinteren er det ikke muligt at komme ind til fastlandet, og familien er nødsaget til at bo i fyrtårnet afskåret fra omverdenen. Om sommeren bor de på fastlandet, men som tiden går søger Marie oftere og oftere ind til Uthaug, mens Johan foretrækker at tilbringe tiden alene øverst i fyrtårnet og svælge i sine ulykkelige længsler efter Hannah. Også Marie har sine skuffelser og begge er ulykkelige, men ude af stand til at finde modet til at bryde op. Andre af romanens personer finder dog modet til at gå nye veje og prøve lykken i Amerika.

På et tidspunkt bliver familien pålagt, at Darling skal undervises, så de hyrer en guvernante, der flytter ud i fyrtårnet til dem. Det er den unge danske kvinde Gudrun, hvis far ejer en vis berømt spritfabrik i Aalborg. Faren ser helst Gudrun gift, men Gudrun er en moderne kvinde, der går sine egne veje. Hun er et frisk pust i familien, som liver op, godt hjulet på vej af den massive strøm af snaps fra Danmark. Især Darling bliver påvirket af Gudruns fandenivoldskhed og drømme om at emigrere til Amerika.

Familiens historie hen over flere årtier fortælles gennem Johan, Darling og til sidst Marie. De samme begivenheder opleves med forskellige øjne og ører, og for hver ny fortæller bygges der et ekstra lag på fortællingen. Hændelser og sammenhænge viser sig at have en helt anden vinkel end først antaget. Dette fortællemæssige kneb er med til at holde drivet hele romanen igennem, og det er med at holde tungen lige i munden, når nye dystre familiehemmeligheder afsløres, og handlingen laver en u-vending.

Maren Uthaugs nye slægtsroman er en tragisk familiehistorie om blodskam, familiehemmeligheder og ulykkelig kærlighed. Om mænd, der er drevet af deres fysiske begær, og kvinder, der forstår at udnytte dette for at overleve. Romanen er suverænt godt komponeret og byder på en medrivende og til tider barsk læseoplevelse, som jeg ikke kunne lægge fra mig og slugte på bare én dag. Bagefter sidder jeg og er lidt trist til mode over personernes skæbne - ikke alle lige tiltalende, men menneskelige – de har sneget sig ind på livet af mig. Glæd dig til, hvad jeg spår bliver en af årets helt store romaner.

Analyse

Uthaug, Maren - Hvor der er fugle

Maren Uthaugs roman 'Hvor der er fugle' er en foruroligende roman om kærlighed, men absolut ikke en kærlighedsroman.

Maren Uthaug er kendt som fast tegner af Politikens tegneseriestribe 'Ting jeg gjorde', og fra Marens blog, hvor hun veloplagt og humoristisk fortæller om alt lige fra livet som forælder til kommentarer om katten. Hun fik sit litterære gennembrud med  den meget roste debutroman 'Og sådan blev det'  i 2013.  Romanen beskriver de konsekvenser, det har for et barn, at blive trukket op med rode for at blive placeret i en helt ny og anderledes kultur, fra et samisk samfund i Nordnorge til Danmark. I sin nye bog 'Hvor der er fugle' (2017)  kaster Uthaug sig over dystre temaer som utroskab, sindssyge og blodskam i den lille norske bygd Uthaug, som forfatterens familie stammer fra.

Romanen begynder i 1920’erne og følger en fyrpasserfamilie igennem to generationer. Johan, der elsker Hannah, må, for at hjælpe sin mor økonomisk, gifte sig med præstens Marie og flytte ud på bygdens rev for at passe fyret. Hurtigt bliver familien større, idet datteren Darling og sønnen Valdemar, som ikke har noget sprog og opfører sig som en kalv, kommer til. Derefter går livet sin skæve gang, indtil Darling og Johan indleder et forhold, og Darling bliver gravid. Darling kan ikke forholde sig til frugten af dette forhold og overlader sin søn til forældrene. Hun rejser derefter til Amerika, hvor hendes tidligere guvernante, den danske Gudrun, venter hende. 

Imidlertid er det ikke uhyggen og de allestedsnærværende tabubrud, der er romanens ærinde, men derimod de forskellige perspektiver på både livet og kærligheden.

De tre perspektiver
Historien, der løber over flere årtier, fortælles fra forskellige perspektiver, og gennem bogen lærer læseren både Johans, Darlings og Maries stemmer at kende. De beretter om de samme perioder, de samme handlinger og enkelte steder de samme replikker, og det er netop i denne komposition, romanens styrke ligger.

For det første medfører perspektivskiftet en øget suspense. Lige så snart man føler, man har fået placeret sine sym- og antipatier, skifter vinklen, og nye foruroligende hemmeligheder kommer frem i lyset. Dette giver læsningen et naturligt drive, der danner kontrast til den rolige fortællerstemme.

Men kompositionen øger ikke kun spændingen, den understreger også på elegant vis romanens budskab. Det, Uthaug nemlig formår med sine perspektivskift, er at vise, hvor forskellig verden tager sig ud for mennesker, der på overfladen lever i den samme virkelighed. Fede, byens rigmand, der gennem Johans perspektiv beskrives som en ulækker skørtejæger optræder hos Marie som den klassiske romantiske helt. Hannah, Johans kærlighed, der på sine ældre dage af Marie beskrives som afdanket og tandløs, står for Johan stadig som jordens smukkeste kvinde. 

På den ene side kan disse indsigter give fornemmelsen af et samfund gennemsyret af løgn og forstillelse, men på den anden side understreger de, at alle værdidomme er individuelle, at skønhed og afskyelighed afhænger af øjnene, der ser, og at alle er værd at elske for noget. Det er denne indsigt, der gør, at 'Hvor der er fugle' ikke kun er en roman om begærets frygtelige konsekvenser og meningsløsheden i at basere sit liv på en løgn, men ligeledes en bog om den almenmenneskelige sandhed, at selv i de tætteste relationer lever forskellige opfattelser og perspektiver.

Begæret og friheden
Det er ikke kun replikker og begivenheder, der går igennem hos de forskellige synsvinkelbærere, men ligeledes en række motiver, der er med til at binde historien sammen og understrege de dybereliggende sammenhænge for læseren. Som Fedes yndlingsmelodi, der nynnes af nogle af de kvinder, der har haft et seksuelt forhold til den lokale Casanova. Også fuglene fra titlen optræder som ledemotiv igennem fortællingen. ”Hvor der er fugle, er der fisk", lyder det flere gange, men som læser opdager man hurtigt, at der ikke kun er fisk. Fuglene, der mange andre steder forbindes med frihed, forbindes her med begæret, idet de især er koblet til det bådehus, hvor en stor del af bygdens udenomsægteskabelige sex finder sted. Fuglene bliver således et billede på det begær, der i høj grad styrer romanens handling.

Hvor fuglene repræsenterer det, der i høj grad holder romanens personer fanget, viser Darlings guvernante Gudrun en vej ud. Ligesom fuglene og ringene dukker hun op adskillige gange i løbet af historien, og som den eneste person, er hun vellidt af alle fortællerne. Hun kommer til revet fra Danmark, belæsset med snaps fra sin fars fabrik og med nye ideer som pessarer, kvindelig ligestilling og rejselyst. Selvom Gudrun på overfladen ikke ændrer meget, idet Darling ender med at bruge sin seksualitet til at sikre sig selv økonomisk og socialt på samme måde, som hendes mor gjorde, er noget alligevel ændret. Godt nok sidder Darling i romanens afslutning i Uthaug som mor, præcis som hendes egen mor gjorde en generation før, men hvor Marie levede hele sit liv i bitterhed over de valg, hun engang traf, er Darling lykkelig. På trods af de dystre temaer ender 'Hvor der er fugle' således med en tone af håb.

Kilder, links og centrale værker

19 okt.17

Bogdetaljer

Forlag
Lindhardt og Ringhof
Faustnummer
53428118
ISBN
9788711537619
Antal sider
303

Deltag i debatten

16 indlæg
AfKirsten Norbye
tor, 11/01/2018 - 18:06

Dagholdet på Frederiksværk Bibliotek har torsdag diskuteret "Hvor der er fugle".

For første gang var vi helt enige i vurderingen af bogen. Alle gav den 5 eller 6 stjerner. Bogen ender derfor på en klar 5er.

Vi var enige om, at det var en fantastisk god bog, men grum og barsk med voldsomme scener.

Alle personerne er egentlig usympatiske, men deres handlinger er godt beskrevet og derfor forståelige. Kan de handle anderledes? Alle forsøger at få det bedste ud af deres håbløse situation.

Vi snakkede om de meget små, lukkede samfund, her i Nordnorge, men de findes eller fandtes også i Danmark med social kontrol, normer, løgne, fortielser.

Vi havde en rigtig god formiddag, hvor vi kom rundt om mange emner.

AfConnie Mikkelsen
tor, 08/02/2018 - 20:54

Som svar til af KirsN

I læsekredsen på Ærø mødtes vi først i dag, for at debatere Maren Uthaugs bog" Hvor der er fugle"

Vi var enige om at bogen bliver hængende i erindringen,længe efter at den var læst. Alligevel bærer vores møde og kommentarer idag, præg af at det er et stykke tid siden vi læste bogen.

Det er svært at huske detaljer, men vi var alle grebet af den stemning der udspandt sig igennem hele romanen. En sammenlignede med Kerstin Ekkmanns forfatterskab. En havde noget med fyrtårne, og vi fandt alle bogens tema om seksuelle fortielser og små samfund, både klaustrofobiske, klamme, og netop nødvendige at få frem i lyset.

Vi syntes alle det var anderledes og nyt med kompositionen , hvor vi får fortalt historien ud fra tre synsvinkler.

Man blev mere eller mindre rundtosset over hvem der bedrager hvem, og de mange fortielser og incestuøse forhold ,blev jo lige gjort dagsaktuel, nu i dag,hvor Grønlands kampagne mod seksuelle overgreb er blevet indledt.

Vores snak kom i det hele taget til at være præget af den dysfunktionelle familie.

Det er egentlig utroligt at den sociale kontrol der jo er i små samfund, alligevel ser igennem fingre med,hvad der foregår på fyret. Vi var ret chokerede over broderen / dyret, og den måde hans liv leves, ligesom familiens isolation og  af både far Johan og Hannahs deroute var godt beskrevet.

Det er bestemt ikke nogen munter bog, og meget langt fra Marens Uthaugs humoristiske streg i Politiken. 

Figuren Gudrun fandt vi noget mærkelig, og syntes egentlig at hendes rolle i historien ( udover at drive handlingen fra Uthaug til Amerika ) er ret uklar.hun er jo via snapsen og drukgilderne, med til at forarme familien.

Historien er godt fortalt, og trods det barske tema, et fint bidrag i årets litteratur pris konkurrence.

Mange af os finder det befriende at komme ud af den sædvanlige comfort zone, så hurra for DR. Romanklub læsekredse, der netop giver anledning til at få kendskab til både nye og originale bøger og ditto forfattere. 

Vi glæder os allerede til næste møde hvor vi skal diskuterer månedens bog " Sommeren med Ellen" af Agnete Friis

 

fre, 22/12/2017 - 13:19

DR Romanklubben på Ishøj Bibliotek med to læsekredse – et onsdags- og et fredagshold – var meget begejstrede for ’Hvor der er fugle’.

Vi talte selvfølgelig om romanens tre spændende synsvinkler, der fascinerer, chokerer og overrasker. Så meget at det undervejs og hen mod slutningen af romanen er svært at holde rede på personer, relationer og bevæggrunde. Men omvendt er det som en krimi, der hele tiden afslører nyt, og holder læseren fanget. Det er en vildt god roman, Maren Uthaug har skrevet. ”Det er tre små romaner om det samme liv”, som én sagde.

Alle tre hovedpersoner – Johan, Darling og Marie – formår at skjule deres indre liv for hinanden, og det faktum talte vi om kunne hænge sammen med titlen: ’Hvor der er fugle’ … er der fisk – eller i hvert fald noget både over og under overfladen. Om det så er det, man tror eller noget helt andet, det afsløres hen af vejen.

Alle karakterer synes at udnytte hinanden i deres forskellige liv og prioriteringer: At forsørge sin fattige mor, at undgå at føde et uægte barn og bringe skam over sig selv og blive udelukket af fællesskabet, at møde sin elskede, at blive accepteret i det lille samfund, opnå en højere status, at komme væk fra begrænsningerne og til mulighedernes land Amerika og så videre …

Det er en roman om kærlighed og had, om misbrug og mismod, der viser hvordan de underliggende følelser styrer vores liv. Men også en roman om et lille samfund med indavl, social fastholdelse og normafvigelse. Om kvinders afhængighed af mænd, deres penge og sociale status, og om mænds seksualdrift. Selvfølgelig også om kvinders. Men hvem er stærkest, og hvad har de forskellige køn og personer af personlige våben at handle med og spille på.

Det er en roman om at være fanget i sit liv og forsøge at blive fri. Eller helt at holde sig udenfor normen, hvis man har muligheden som det friske pust og den moderne kvinde Gudrun. Hun lever i en form for intetkøn og på sin fars formue, og måske derfor kan hun holde sig udenfor spillet.

Romanen stiller også spørgsmålet til læseren – hvor ærlig er du selv om dine motiver for at gøre, hvad du gør. Og hvad er du styret allermest af i dit eget liv? Normer, kærlighed, følelser, frihed, løgn, social accept eller frygten for udelukkelse af fællesskabet.

Tak for en dejlig læseoplevelse med masser at snakke om sammen.

Med venlig hilsen
DR Romanklubben på Ishøj Bibliotek
Ved Marianne Träff & Gitte Sørensen

 

AfErling Lykke
tor, 21/12/2017 - 09:06

DR Romanklubben på Aalborg Bibliotekerne drøftede romanen forleden. De fleste medlemmer var, med en enkelt undtagelse, meget begejstrede. Når strukturen i romanen går op for én, og man oplever den samme historie fortalt fra tre synsvinkler, virker det godt. Det bliver svært at udpege helte og skurke i romanen. Alle har noget at skjule, alle bedrager hinanden og ingen taler sammen om det, der sker. 

Ét spørgsmål trængte sig dog på. Gudrun skaffer et pessar til Marie, så hun ikke behøver at blive gravid af sine mange besøg hos Fede. Men hvorfor giver hun ikke Darling ét i stedet for det tvivlsomme desinfektionsmiddel, Lysol?

På læseklubbens vegne

Erling Lykke

AfBirgit Borum
man, 18/12/2017 - 17:14

En fantastisk velskrevet og grum historie. Medrivende med fantastiske beskrivelser af de forskellige steder.

De fire niveauer af steder

-fyret

-den lille by/bygden

-den større by

- New york/USA

Det lille lukkede samfund gør, at incest og indavl florerer- hvor var det  dog grum og ubehagelaig læsning.

Johan og Fede med deres forkvaklede seksualitet.

Det er spændende at få handlingen afdækket lidt efter lidt, efterhånden som vi får de tre, Johan, Marie og Darlings versioner af de samme hændelser.

Alle flytter jo ikke TIL noget, men FRA noget for at undgå konsekvenserne af deres handlinger.

Darling  flytter til USA til Gudrun og tilbage igen, da mulighederne der er ved at være udtømte. Marie flytter til Danmark pga. forsmået kærlighed.

Dog har de alle deres hjerte i bygden og det så stærkt, at alle endda kommer hjem igen.

Bogen lagde  op til lange, spændende og ivrige diskussioner ud fra bogens temaer blandt læsekredsens medlemmer.

 

 

AfKirstine Louise Grøngaard
tor, 14/12/2017 - 14:07

På Brønderslev Bibliotek havde vi møde om bogen i mandags og alle var meget begejstrede. Vi talte om titlen som én pointerede kunne symbolisere at fugle er over land, det er det synlige og fiskene er under vandet, det er alt det skjulte der foregår. 

Vi synes bestemt også at bogen handler om kvinders begær, både Marie, Hannah og Darling udnytter deres seksualitet. Gudrun er der imod mærkelig aseksuel. 

Og for at blive ved Gudrun så er hun jo den eneste person i bogen som alle kan lide men som læser synes vi ikke at hun var så sympatisk især fordi hun, i Amerika, lader sig forsøge af penge som hun har tjent ved prostitution. Og hun skal ikke komme og bilde os ind at hun ikke vidste hvad der foregik!

AfAnnette Ridder
tor, 14/12/2017 - 10:56

Halsnæs Bibliotekernes romanklub havde en hyggelig sæsonstart med Maren Uthaugs roman. Det er jo stærk kost, og nogen synes at det er for grumt og gråt - hvorfor er der ingen der virkelig bryder ud af dette miljø? Man efterlyser måske en Darling, som i stedet for at vende hjem og gifte sig med Fede finder sin egen vej. Men det er måske også det hun gør? Hun elsker virkelig sin lille datter, uanset hvad. Og penge har hun nu også nok af. Der var andre i gruppen, der læste bogen til ende med tilbageholdt åndedræt - den er så spændende på det menneskelige plan. En dejlig roman om ulykkelig kærlighed, hemmeligheder og utroskab.Billeder fra den norske udørk/ Uthaug prenter sig i sjælen - tak for en fin beskrivelse af folkene og naturen deroppe i nord.

AfJørgen Dissing Nørgaard
tir, 12/12/2017 - 09:20

Hej alle sammen

Jeg vil bare lige henlede opmærksomheden på at Litteratursidens facebook-side og har en fin debat om Maren Uthaugs bog.

Link til facebook-side:
https://www.facebook.com/litteratursiden/

Og også lige et link til P1 eftermiddags samtale med Maren Uthaug fra i går:
https://www.dr.dk/radio/p1/p1-eftermiddag/p1-eftermiddag-2017-12-11/#

Ha´ en rigtig god dag!

man, 11/12/2017 - 15:46

Jeg har netop hørt interviewet med Maren Uthaug i P1Eftermiddag. Her sammenlignede hun selv billedet med de kredsende fugle med Johan (og vel også Marie), der igen og igen kredser over de samme erindringer og tanker. 

Anmelderen citeres for at have skrevet, at det er en roman om “mænd, der er drevet af deres fysiske begær”.  Det gælder da også kvinderne! Jeg synes, det er meget gammeldags at udnævne mændene til at være dem med det fysiske begær, mens kvinder højst kan være romantiske, sværmeriske eller andet passivt afventende. Det kan man ikke påstå, de er i denne bog, og det er dog befriende. 

Denne konvention såvel som andre snærende regler for, hvad “man” måtte, kunne og burde brydes under overfladen i denne roman, hvis handling slet ikke var mulig uden. Samtidig er det jo helt absurd, at netop Johan og Marie, der gør alt i det skjulte, lever af at sprede lys, så andre kan finde vej. Godt fundet på at lade fyret befolke af nogen med hemmeligheder, der ikke tåler at blive kastet lys over! 

 

 

AfJørgen Dissing Nørgaard
tir, 12/12/2017 - 09:11

Som svar til af Anonym (ikke efterprøvet)

Hej Bodil. Mange tak for dit fine indlæg. Jeg er sikker på at du har en pointe i forhold til det begær der gennemstrømmer bogen. Der foregår også nu en fin debat om bogen på Litteratursidens facebookside, og jeg har faktisk lige for få minutter siden lavet en ny post hvor netop spørgsmålet om kønnenes kamp i bogen er i fokus :-) 

Og for øvrigt en rigtig god iagttagelse om det at sprede lys mens man selv lever fuldt og holdent i det skjulte.

Her er et link til vores facebook-debat, hvis du er interesseret:

https://www.facebook.com/litteratursiden/

AfJakob Poulsen
fre, 08/12/2017 - 09:11

”Hvor der er fugle”, er der høj sø!

Der var fuldt hus, da DR Romanklubben på Hillerød Bibliotek tog hul på en ny sæson. Maren Uthaugs anden roman blev modtaget og diskuteret med udelt begejstring.  Beskrivelsen af en isoleret familie, i et isoleret fyrtårn, i en isoleret egn gav masser af stof til eftertanke og debat. Johans, Darlings og Maries skæbne og deres muligheder – eller snarere umuligheder - i livet var aftenens omdrejningspunkt

Lykken ender på side 43

Hvordan kan man karakterisere hovedpersonerne? Ja, en af deltagerne påpegede, at allerede på side 43 har Johan opnået den lykke, han mener at få tildelt i livet. Derefter martrer han sig selv med slidte minder om dejlige, men ikke just ærbare, Hannah. Han murer sig inde i sit livs mørke øverst i fyrtårnet, hvor han paradoksalt nok sørger for at tårnets lys vejleder søfarende og giver håb om havn, civilisation og muligheder i sigte.

En interessant vinkel på Darling var, at hun er udspekuleret og prostituerer sig for egen vindings skyld for f.eks. at komme til Amerika. Men i stedet for at starte på et nyt liv – hvad hun absolut har muligheden for! -  fortsætter hun med at nedværdige eller rettere: udnytte sig selv. Hjemme igen gifter hun sig (dog uden sin vidende!) med farmand, Fede, som er i toppen af egnens overklasse og desuden en avlstyr. På den måde sikrer Darling sin position i byen.  

Marie, sognets fromme præstedatter, opfører sig ikke just til en titel som jomfru. Hun har fra ganske ung og hele sit voksenliv en affære med Fede. For at skjule sin graviditet gifter hun sig med Johan, som nærmest er en årelang bodsgang i forhold til hendes besættelse af Fede. Da Darling indleder et forhold til Fede fortier hun midlertidigt sandheden, måske i jalousi, måske af hævngerrighed.

På den baggrund bliver Men er figurerne sympatiske? Ja, det var et godt spørgsmål med mange for og imod. En ting er dog sikkert:  Johans, Darlings og Maries fælles historie og opfattelse af livet harmonerer stemmer langt fra overens: troværdige over for hinanden og læseren er de i hvert fald ikke!

Indadvendt slægtsroman

”Hvor der er fugle” er en befriende (sic!) anti-dannelsesroman uden moraliseringer eller strygen-med-håret. Ligeledes en slægtsroman som ikke peger fremad eller ud mod den store verden, men indad og tilbage mod hjemegnen, hvor lykken ikke er.

Den kommer derimod udefra i skikkelse af Gudrun, hendes frisind og mange snapseflasker. Stemningen letter og dermed også de skodder, familien har over for hinanden. Valdemar og Thomas er resultatet af lykken, hvor kun Thomas får mulighed for et andet liv, da romanen er slut, Johan er død og fyrtårnet automatiseret.

Arv og miljø

Der var diskussioner om miljøbeskrivelser: nogle mente, den var mangelfuld andre rigt beskrevet, men alle var stort enige om, at den var godt skrevet og gav et nuanceret billede af Uthaugs-Norge.

Man har fornemmelsen af, at alle ved, hvad der sker i Fedes stuer, bådhuset og fyrtårnet, men fortielsen er snarere et udtryk for en accept end foragt. Da Valdemar bliver losset overbord, er der ingen der stiller spørgsmål. Da Hannah er forsvundet antages hun for druknet. Dermed kan man ikke klandre personerne i historien for at være usympatiske: de er født ind i nogle samfundsroller (helt efter tidsånden, som de ikke synes at kunne eller ville bryde ud af.

Saftig symbolik

Bygninger har central rolle i ”Hvor der er fugle”: Bådhuset, hvor der knaldes løs, er bogstavelig talt endestationen for barndommens fromme drømme om guld, lykke og frihed i det Forjættede Land. Landsbyen er nærmest et indelukke, der fastholder sine bysbørn i et hierarkisk jerngreb, som i tidens ånd, er svært, ja, i historien, umuligt at bryde ud af.

Fyrtårnet er en hul monolit, hvor en labyrint med trapper, aflukkede rum, døre med håndtag næsten nede ved gulvet, hvor Minotaurus, i skikkelse af Valdemar, ikke render rundt som et monster, men snarere som et offer blandt monstre.

Alt i alt en gribende, velskrevet og fortalt bog, som allerede af nogen i klubben var blevet læst to gange i rap!

Der var dog et par uklare punkter, som vi håber, at Maren Uthaug har mulighed for at besvare:

Hvordan skal man egentligt tolke kalvemotivet, der går igen mange steder? Hvorfor en kalv og ikke et får f.eks.?!

Hvad er der med den ”nebbefisk”?

Hvad ligger der bag titlen? Scenen med fuglene, der kredser rundt over vandet, bliver gentaget tre gange, hvor alle for en gangs skyld er enige i, hvad de ser.

tor, 07/12/2017 - 15:53

Jeg tolker titlen som en reference til den skæbnesvangre lovmæssighed af utroskab og incest bogen centrerer sig om. Fin titel. Meget betegnende

Afkaren marie sanden
man, 04/12/2017 - 12:50

Hvornår er der interview med Maren Uthaug på P1?

 

AfJørgen Dissing Nørgaard
ons, 06/12/2017 - 10:45

Som svar til af kkms

Hej Karen

 

Interviewet kommer i programmet P1 Eftermiddag den 11. december.  Omkring midt i december kommer der også en podcast og en artikel om Maren Uthaug ud på dr.dk.  

 

Rigtig god fornøjelse!

 

 

 

 

AfJørgen Dissing Nørgaard
fre, 01/12/2017 - 13:28

Velkommen til Litteratursidens debat om årets første nominerede til DR Romanprisen 2018 - Maren Uthaugs "Hvor der er fugle". 

Og vi lægger fra land med en ret så kradsbørstig roman, kan man vist roligt sige. Som Litteratursidens anmelder Line Hoffgaard (der for øvrigt er hel vild med bogen!) skriver: 

"Maren Uthaugs nye slægtsroman er en tragisk familiehistorie om blodskam, familiehemmeligheder og ulykkelig kærlighed. Om mænd, der er drevet af deres fysiske begær, og kvinder, der forstår at udnytte dette for at overleve".

Se, lyder det ikke spændende? Garanteret drama for alle pengene.

 

Her kommer lige et spørgsmål til at komme i gang på:

                                 Hvad er det med de der fugle? Hvordan synes I titlen passer til romanens indhold? 

 

Læs den og giv jeres meninger til kende herunder. Skriv lige hvad der falder dig ind! 

Venlig hilsen Læseklubredaktør Jørgen D. Nørgaard

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer