Bog

Liberty

Af (
2009
)

Anmeldelse

Liberty af Jakob Ejersbo

09 nov.09

Bevægende, nærværende og smuk afslutning på Afrika-trilogien

Christian, søn af et udstationeret dansk par, får ikke meget omsorg, faderen arbejder, og moderen går til i sorg da Christians lillesøster dør i et biluheld. Christian må passe sig selv. Det gør han så.

Meget hurtigt begynder han at ryge fede og drikke og kommer i ”dårligt selskab” med andre unge som også er i Afrika med deres udstationerede forældre. Stort set alle børnene går for lud og koldt vand, og forældrene drikker og horer og skænker nærmest aldrig deres børn en tanke.

Der er stort set ikke et ægteskab der holder, eller en eneste voksen der er til at stole på. Alt mellemfolkeligt arbejde i Afrika er gennemsyret af korruption, og man fristes til, ligesom hovedpersonen Christian, at sige ”Bliv væk”. Christian føler sig mere og mere som sort, men er jo hvid og bliver derfor behandlet som sådan, en omvandrende pengepung og midlet til at hæve de sortes levestandard.

Den anden hovedperson Marcus er et par år ældre, han har de samme drømme som Christian bare med modsat fortegn. Hans drøm er at flytte til Sverige og få en uddannelse. Marcus bliver udnyttet af den hvide familie han bor hos, han passer deres børn, laver mad, boller konens veninde (en alliance der ender med et chokoladefarvet barn). Og pludselig så kan familien ikke bruge ham mere, og så er han igen på Herrens mark. Christian og Marcus kender hinanden, hænger ud sammen, lytter til musik, ryger Bhangi og lægger planer, men venskabet holder ikke fordi de er ulige på alle måder.

’Liberty’, tredje og sidste del af Ejersbos ”Afrika trilogi”, er en mastodont på alle måder. Rodløshed, identitetsproblemer, forråethed, brutalitet og ren og skær overlevelse er nogle af de ord jeg kommer på, hvis den over 700 sider lange roman skulle koges ned til få ord.

Trilogien på næsten 1300 sider er en lang nådesløs civilisationskritik pakket ind i desillusion, kynisme og selvdestruktion. Og al ønske om at hjælpe den tredje verden fortoner sig i et kæmpebrøl!

Tak for denne storslåede afslutning på Afrika-trilogien. ’Liberty’ har gjort dybt indtryk, og jeg er ikke i tvivl om, hvor meget Ejersbos hjerte bankede for det sorte kontinent. Det er længe siden jeg har læst noget så bevægende, nærværende og smukt.

Analyse

Ejersbo, Jakob - Liberty

Drømmen om friheden og uafhængigheden er et dunkende diskotek i Jakob Ejersbos Liberty, der sprudler af rå realisme og sort-hvide kontraster.

Jakob Ejersbo (1968-2008) debuterede med brevromanen 'Fuga' (1998), som han skrev sammen med vennen Morten Alsinger. Ejersbo fulgte debuten op med novellesamlingen Superego (2000). Han fik sit egentlige gennembrud med romanen Nordkraft (2002), der med skildringen af en rå Aalborg-virkelighed med junkier, filosofisk desperation og undergang er blevet sammenlignet med Tom Kristensens Hærværk. Romanen indbragte ham de Gyldne Laurbær og blev filmatiseret i 2005. Ud over selv at have boet i Aalborg skabte Ejersbo et kendskab til det miljø, han skildrer, gennem omfattende research, en metode, han anvendte i arbejdet med alle sine romaner. Ejersbos rå prosa kan, sammen med bl.a. Sonnergaards forfatterskab, ses som et realistisk modspil til tidens mere formorienterede eksperimenter med kortprosa og lyrik.

Ejersbo døde af kræft i 2008. Umiddelbart før sin død afleverede han til Gyldendal tre manuskripter på i alt 1600 sider: romanen Eksil, novellesamlingen Revolution og romanen Liberty, der udkom posthumt i 2009. Tilsammen udgør de tre bøger en Afrika-trilogi, der er inspireret af forfatterens ophold i Tanzania i årene 1974-77 og 1981-83 sammen med sine forældre og storesøster. Siden besøgte han Tanzania mange gange. 'Eksil' er en roman om 15-årige Samantha, der er engelsk, men taler swahili og har boet i Tanzania, siden hun var tre. Samantha gennemlever på baggrund af sin egen utilpassethed og forældrenes svigt en barsk nedadgående spiral af alkohol, stoffer, voldtægt og abort. 'Revolution' består af ni fortællinger om ni unge fra vidt forskellige kontinenter og kulturer, der alle har en tilknytning til den internationale skole i Moshi i Tanzania, hvor også Samantha gik. I Liberty følges skiftevis to drenge, afrikanske Marcus og danske Christian. Undervejs i fortællingen støder de to drenge på flere karakterer fra de foregående bøger, blandt andet Samantha, grønlandske Sofie og Jarno fra Finland. Dermed skaber Ejersbo en stærk sammenhængskraft mellem trilogiens bøger, der dog også kan læses som selvstændige historier.

I 'Liberty' former begyndelse og afslutning sig som en ring. I begyndelsen (1980) træder Christian ud fra flyet fra Danmark og ser ”Kilmanjaros hvide snekrone i det fjerne”. I slutningen, ti år senere, forlader han igen et fly, men denne gang går han i Danmark, ”Hen over den sorte asfalt”. I Afrika er sneen en hvid plet, mens asfalten er en sort plet i Danmark. På samme måde er Christian en hvid plet i det sorte land, der længes efter at blive integreret i Tanzania, mens Marcus bliver houseboy for en svensk familie, en sort plet i den hvide familie, og drømmer om at komme til Europa. De to drenges skæbner knyttes uundgåeligt sammen til et venskab, der præges af det kontrast- og konfliktfulde møde mellem sort og hvidt. Christian bliver Marcus’ snekrone, mens Marcus bliver Christians asfalt. I jagten på drømmen om frihed og uafhængighed kaster de to drenge sig ud i diskoteksbranchen.

Jakob Ejersbo klipper mellem sekvenserne og skifter synsvinkel mellem de to drenge, og det bliver deres stemmer, der bærer fortællingen frem. Marcus’ grammatisk urene sprog har et gennemført afrikansk touch med små drejninger i det danske, ofte i kraft af et – med danske øjne – lidt floromvundet eller animeret billedsprog. Kønsorganerne omtales konsekvent som papajaer og pumper. Christians sprog er derimod lige på og hårdt. Begge drenges sprog smittes af de miljøer, de bevæger sig i, og krydres med engelsk, svensk og swahili. De to drenges energiske stemmer skaber romanens rå, handlingsmættede og næsten dokumentariske realisme.

I takt med, at Christian og Marcus indefra oplever hver sin hvide families opløsning i det sorte land, gives et skarpt portræt af de hvide kolonisters møde med det Afrika, de rejser ud for at hjælpe. Idealismen transformeres til bestikkelse, løgn, svigt og i værste fald mord i et land, hvor korruption fungerer som den basale samfundslogik. For europæerne bliver det de primitive instinkter, der sejrer, når magt medfører ansvarsfrihed, og politiet kan købes for penge. For afrikanerne er korruptionen en del af overlevelsen, og alt er til salg, også kærligheden. Problematikken sættes på spidsen, da Christian indleder et forhold til sorte Rachel. I forholdet til Rachel forsøger Christian at virkeliggøre den postkoloniale drøm om et ligeværdigt forhold mellem den selvbevidste hvide og den eksotiske sorte. Som i Jørgen Leths Det uperfekte menneske griber romanen fat om dynamikken i en kultur, hvor kærlighed er en vare, der sælges for en bedre levestandard, og hvor hvide mænd og kvinder er omvandrende tegnebøger på seksuelle eventyr.

Som samlet trilogi får de tre Ejersbo-bøger karakter af en kollektivroman i kraft af måden de forskellige karakterers skæbner knyttes sammen på tværs af bøgerne. Jakob Ejersbos trilogi står som det bedste danske bud på en postkolonial romankunst. Trilogien lægger sig dermed i forlængelse af rækken af vestlige Afrikaskribenter som Hemingway, Conrad, Blixen og senest Katrine Marie Guldager.

Kilder, links og centrale værker

06 aug.19

Bogdetaljer

Forlag
Gyldendal
Faustnummer
27978371
Graphic
Ea Ejersbo
ISBN
9788702266320
Antal sider
711

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer