Årets bedste danske lyrik 2019

Der er både skønhed og gru i digtene og fotografierne om Morten Søndergaards møde med det forladte psykiatriske hospital i Volterra.

Vittige, vanvittige og virkelig gode digte af Simon Grotrian, som kan få selv de mest erfarne læsere til at svimle ud og nå universets dybder.

Livets og naturens aftenblade trækker melankolske spor gennem Laugesens digte, men lige så meget en usvækket tro på poesiens evne til at skabe betydning og skærpet opmærksomhed.

Billedskabende- og sprængende digte om et jeg i en ustabil verden, som hele tiden forandrer sig på nye måder.

Muterende digte på grænsen til det maniske; sproget ridser i bordet og sætter mærker, som ligner æbler, muser, krig, lyst, kærlighed, sindsro og sindssyge. 

Stærke digte om en desperat sjæl, der søger fodfæste i alt fra konkrete omgivelser til fjerne planeter, vil lyse i mange år.

Yahya Hassan tager ordet i sin afmagt og giver den som poetisk maskingevær i en digtsamling, der ligner debuten, men ikke noget andet i dansk litteratur.

Fortryllende digte om alt fra populærkultur til kunst er små sange om det sted, hvor overflade og inderlighed smelter sammen.

Velskrevet, velformuleret og velfungerende digt om velsignelsen og forbandelsen ved at være nybagt mor. Om den altopslugende kærlighed, der samtidig indgyder den største frygt.

Molly Balsby debuterer med en samling vrede og humoristiske digte, der centrerer sig om tabet af en far og om at være en privilegeret ponypige. 

Sprogligt overskud og sans for kraften i et hårdtslående udsagn kendertegner Aburas første digtsamling, der bl.a. handler om parallelsamfund og andre B-sider af vores samfund.

Stilsikre, højlitterære og hverdagslige digte om en families opbrud handler om at få noget ud af dagen.

Fin afslutning på Mikael Josephsens misbrugstrilogi, som også denne gang bugner af gode formuleringer, absurd humor og bidsk realisme.