Olga Ravn arbejder på en bred litterær palet med science fiction-roman, digte og gotisk spøgelsesroman, men én ting er sikkert: Olga Ravns sprog svigter aldrig. Igennem påtrængende og insisterende prosa og lyrik dissekeres både sprog, krop og fastsatte roller.
Olga Ravn (1986) debuterede i 2012 med digtsamlingen 'Jeg æder mig selv som lyng', som høstede store ord fra dagspressen og gjorde hende en del af den danske lyrikkanon. Digtsamlingen kredser om pigesindet, kvinden, kroppen og alt det, der følger med at bo i en kvindekrop, der på en og samme tid er både helt privat og meget offentlig.
Siden 2012 er Olga Ravn blevet fast inventar på den danske litteraturscene med endnu en digtsamling, 'Den hvide rose' (2016), som nominerede hende til Læsernes Bogpris i 2017, og romanerne 'Celestine' (2015) og 'De ansatte' (2018). Alle tre værker formår med en hudløs ærlighed at skildre det hårde ved at være menneske - om det så er i mødet med to slotsspøgelser, der frembringer et opgør med sin kaotiske barndom, eller en skæbnesvanger mission i det ydre rum.
Olga Ravn sender sin læser på arbejde med sin dragende (og til tider komplicerede) lyrik, der tvinger læseren til selvrefleksion og stillingtagen til, hvem man ønsker at være, hvem man ikke ønsker at være, og hvilket samfund man vil indgå i. Ved at udforske litteraturens mange facetter giver det Ravn mulighed for at udforske livets forskelligartede op og ned ture. I hendes forfatterskab sætter hun spørgsmålstegn ved mennesket, identitet og fastlåste roller. Vi bliver som læsere konfronteret med det moderne konkurrence- og præstationssamfund, hvor man kan tabe sig selv og sin krop i en susende (og ensom) verden.
D. 4. september 2020 udkom Olga Ravns 3. roman, 'Mit arbejde', om en kvindes kamp med fødselsdepression; en roman, som har været 5 år og utallige rettelser undervejs, men en roman hun følte sig nødsaget til at skrive - for sin egen og sin læsers skyld. Den nyudkomne roman gør op med den fastlåste idé om, hvordan man er en god mor, og at lykke er uundgåelig, når man bringer et barn til verden. I stedet pointerer den hvilken skam, der følger med fødselsdepression og ikke at købe økologisk sæbe, som speltmødrene i ens mødregruppe. Olga Ravn provokerer endnu en gang med bekæmpelsen af dét pres, der følger at være menneske og kvinde.
Olga Ravn dimitterede i 2010 fra Forfatterskolen og har med sine fem værker markeret sig som den yngre generations litterære stemme.
Hun har modtaget stor anerkendelse, blandt andet i form af priserne Michael Strunge-prisen i 2015 og Beatrice-prisen i 2019.
Udover at arbejde som forfatter har Olga Ravn i mange år arbejdet på Testrup Højskole, og på Gyldendal som redaktør for blandt andet Tove Ditlevsens 'Der bor en ung pige i mig, som ikke vil dø', som var en stor inspirationskilde.
Foto: Lærke Posselt, 2020
Skrevet af Emma Karlebjerg, universitetspraktikant i efteråret 2020
Olga Ravn er nomineret til Læsernes Bogpris 2020 for 'Meter i sekundet':
Olga Ravn arbejder på en bred litterær palet med science fiction-roman, digte og gotisk spøgelsesroman, men én ting er sikkert: Olga Ravns sprog svigter aldrig. Igennem påtrængende og insisterende prosa og lyrik dissekeres både sprog, krop og fastsatte roller.
Olga Ravn (1986) debuterede i 2012 med digtsamlingen 'Jeg æder mig selv som lyng', som høstede store ord fra dagspressen og gjorde hende en del af den danske lyrikkanon. Digtsamlingen kredser om pigesindet, kvinden, kroppen og alt det, der følger med at bo i en kvindekrop, der på en og samme tid er både helt privat og meget offentlig.
Siden 2012 er Olga Ravn blevet fast inventar på den danske litteraturscene med endnu en digtsamling, 'Den hvide rose' (2016), som nominerede hende til Læsernes Bogpris i 2017, og romanerne 'Celestine' (2015) og 'De ansatte' (2018). Alle tre værker formår med en hudløs ærlighed at skildre det hårde ved at være menneske - om det så er i mødet med to slotsspøgelser, der frembringer et opgør med sin kaotiske barndom, eller en skæbnesvanger mission i det ydre rum.
Olga Ravn sender sin læser på arbejde med sin dragende (og til tider komplicerede) lyrik, der tvinger læseren til selvrefleksion og stillingtagen til, hvem man ønsker at være, hvem man ikke ønsker at være, og hvilket samfund man vil indgå i. Ved at udforske litteraturens mange facetter giver det Ravn mulighed for at udforske livets forskelligartede op og ned ture. I hendes forfatterskab sætter hun spørgsmålstegn ved mennesket, identitet og fastlåste roller. Vi bliver som læsere konfronteret med det moderne konkurrence- og præstationssamfund, hvor man kan tabe sig selv og sin krop i en susende (og ensom) verden.
D. 4. september 2020 udkom Olga Ravns 3. roman, 'Mit arbejde', om en kvindes kamp med fødselsdepression; en roman, som har været 5 år og utallige rettelser undervejs, men en roman hun følte sig nødsaget til at skrive - for sin egen og sin læsers skyld. Den nyudkomne roman gør op med den fastlåste idé om, hvordan man er en god mor, og at lykke er uundgåelig, når man bringer et barn til verden. I stedet pointerer den hvilken skam, der følger med fødselsdepression og ikke at købe økologisk sæbe, som speltmødrene i ens mødregruppe. Olga Ravn provokerer endnu en gang med bekæmpelsen af dét pres, der følger at være menneske og kvinde.
Olga Ravn dimitterede i 2010 fra Forfatterskolen og har med sine fem værker markeret sig som den yngre generations litterære stemme.
Hun har modtaget stor anerkendelse, blandt andet i form af priserne Michael Strunge-prisen i 2015 og Beatrice-prisen i 2019.
Udover at arbejde som forfatter har Olga Ravn i mange år arbejdet på Testrup Højskole, og på Gyldendal som redaktør for blandt andet Tove Ditlevsens 'Der bor en ung pige i mig, som ikke vil dø', som var en stor inspirationskilde.
Foto: Lærke Posselt, 2020
Skrevet af Emma Karlebjerg, universitetspraktikant i efteråret 2020
Olga Ravn er nomineret til Læsernes Bogpris 2020 for 'Meter i sekundet':
Anna er forfatter og nybagt mor og bruger skriften i et forsøg på at komme overens med det skrækindjagende ved moderskabet i modigt og storslået værk om skabertrang og angst.
Den hvide rose er en digtsamling om at være tæt på et menneske med alvorlig sygdom, om at blive på kærlighedens sted, selvom kærligheden er gået i stykker.
En lille, lyrisk fortættet roman om en urolig, ung lærerindes opgør med sin kaotiske barndom og søgen mod identitet i sin dybe fascination af to slotsspøgelser.
Olga Ravns digtsamling kredser om pigesindet, kvinden, kroppen og alt det der følger med at bo i en kvindekrop, der på en og samme tid er både helt privat og meget offentlig.
I digtsamlingen 'Den hvide rose' bevæger Olga Ravn sig ind mellem højpoesi og sentimentalitet for at udforske. Udforske, hvad der sker med os og med sproget, når vi pludselig bliver efterladt til vores egen ensomhed.
90'er-generationens prosaiske værker peger i mange forskellige retninger, æstetisk såvel som tematisk. Hvis man alligevel skal forsøge at kategorisere dem, kan det hævdes, at de på den ene side viderefører 60'ernes høje grad af form- og sprogbevidsthed: Værkerne peger med lyrisk konsekvens på, at de er konstruerede, at de er gjort af sprog og fantasi, at de er litteratur.
