Forfatter
Marilynne Robinson
Marilynne Robinson har opnået klassikerstatus indenfor amerikansk litteratur med sine stillestående og yderst realistiske skildringer af det amerikanske Midtvesten.
Marilynne Robinson (f. 1943) formår, som en amerikansk udgave af Herman Bang og Steen Steensen Blicher, at indkapsle verdens stille eksistenser og portrættere en helt almindelig hverdag fra en helt almindelig amerikansk landsby. Der skulle heller ikke mere til end debutromanen, ’Hus og hjem’ (1980), før Marilynne Robinsons stillestående handling og poetiske sprog, indkasserede hende en stor fanskare og gjorde hende til en sand legende i skildringen af det virkelige USA.
Debutromanen om søstrene Ruth og Lucille, der vokser op i en lille amerikansk landsby og langsomt konfronteres med individets mange muligheder, står som en milepæl i Marilynne Robinsons forfatterskab, men det var for alvor med romanen Gilead (2004), Robinsons forfatterskab fandt sin vej. Fortællingen om landsbyen Gilead i det amerikanske Midtvesten, hvor vi møder præsten John Ames, er omdrejningspunktet for Robinsons romanforfatterskab. Historien om Gilead indledes med John Ames, der på sit dødsleje nedskriver et brev om sin slægtshistorie til sin lille søn, hvormed Robinson formår, som en slægtsroman, at give et billede af USA fra den amerikanske borgerkrig til 1956 med tab af tro, raceproblematikker og hverdagens økonomiske og menneskelige udfordringer.
Marilynne Robinson voksede op i Idaho og blev uddannet Ph.D. i engelsk fra University of Washington i 1977. Religion var en stor del af hendes opvækst, og mange af hendes romaner, såvel som hendes essaysamlinger, er derfor genstand for teologiske diskussioner. Igennem præsten John Ames, som vi møder i ’Gilead’, præsenteres læseren for religiøse overvejelser og refleksioner igennem hverdagslivets konfrontationer og ubestemmeligheder.
I de efterfølgende bøger Hjemme (2008) og Lila (2014) er vi igen i byen Gilead, men hvor John Ames ikke længere er genstand for bogens synsfelt. Her udforsker Robinson byens andre borgere og deres håndtering af ubestemmeligheder, og hvor deres fortid synes at infiltrere nutiden, og karakterernes møde med tilgivelse og synd baner vejen for de teologiske diskussioner, som Robinsons bøger håndgribeliggør.
Robinsons seneste roman ’Jack’ (2020) benytter igen byen Gilead som udgangspunkt, og vi har heller ikke sluppet karaktererne fra de forrige romaner helt. Denne gang følger vi drengen Jack, som vi allerede fik introduceret i ’Gilead’, da han efter år udenbys vendte hjem og skabte bekymringer for præsten John Ames og sin far. I ’Jack’ følger vi kærlighedshistorien imellem Jack og den afroamerikanske Della Miles. Igennem deres kærlighedshistorie får vi indblik i et raceopdelt USA, der trækker lange tråde til i dag.
Marilynne Robinson skriver ikke romaner med store handlinger og persongallerier, men hun skriver store romaner. Hendes stillestående handlinger skaber et rum, hvor hendes stille eksistenser kan udfoldes igennem smukke beskrivelser og lange dialoger og skabe de psykologiske personskildringer, som gør Robinson til en legende indenfor amerikansk litteratur. I et poetisk sprog skriver hun det virkelige og hverdagslige USA's historie, imens hun reflekterer over livets store spørgsmål og naturens små mirakler.
Skribent: Emma Karlebjerg, studentermedhjælper