Forfatter
Kristina Nya Glaffey
Sprogligt skarpt og skrapt balancerer Kristina Nya Glaffey mellem det satirisk udstillende og det genkendeligt ømme, hvad enten det handler om familiekonstellationer, parforhold eller køn.
Fremfor plotdrevne fortællinger har Kristina Nya Glaffeys i sit forfatterskab fokus på portrættering af karakterer – eller karikaturer – med opremsende og scenefremstillende tekststykker med en samfundskritisk nerve. Her er stor sproglig opmærksomhed, hvor klicheer og faste vendinger udstilles i et opfindsomt og underholdende sprog, som flyder udover siderne.
I 2022 blev den moderne mand taget under (u)kærlig behandling i Glaffeys To the Modern Man. Her portrætteres den moderne mand i et rasende og revsende åndeløst tempo. Drevet af vrede, irritation og indignation uddeles verbale lussinger til højre og venstre. Der kastes eder og forbandelser mod selviscenesættelse og hykleri, men man mærker også en snigende ømhed i det underholdende opremsende portræt, der handler lidt om os alle sammen.
Kristina Nya Glaffey (f. 1979) er uddannet fra Forfatterskolen i 2005 og debuterede med novellesamlingen ’Lykkejægere’ i 2007. Her tages der i skarpe og karikerende portrætter afsæt i småborgerlige provinstankesæt, og det handler om både de kendte og ukendte danskere – som ’konceptet’ Søren Ryge eller mellemlederen Jørgen fra Aalborg.
Debuten efterfølges af Padder og krybdyr (2012) om regnbuefamilier, fertilitetsklinikker og alle de overvejelser der følger med, når man overvejer et donorbarn. Her leveres en uafbrudt strøm af tanker, overvejelser og dilemmaer fokuseret omkring det at være lesbisk og sætte børn i verden med hjælp fra en fertilitetsklinik. Sprogligt imiteres klinikkens diskurser, og der udstilles på underholdende vis sproglige klicheer side om side med overvejelserne om at være homoseksuel forælder i et temmelig heteronormativt samfund.
Den sproglige og humoristiske begejstring kommer også til udtryk i Glaffeys samarbejde med Maja Lee Langvad om Madalfabet (2019), som er en kærlig genskrivning af Inger Christensens klassiker Alfabet. Bogen begynder eksempelvis med omskrivningen af de ikoniske linjer hos Christensen, hvor det, fremfor abrikostræerne, er abrikostærterne, som findes. Hvor ’Alfabet’ forsøger at omfavne verden og vokser ud mod alt lige fra abrikoser til atombomber, arbejder ’Madalfabet’ indad; mod føden og den moderne madpyramide.
I 2014 genoptager Kristina Nya Glaffey regnbuefamiliens nuancer i Mor og Busser. Siden er kommet to bøger mere om den moderne kreative middelklassefamilies udfordringer. I korte, reflekterede scener hører man om hverdagen i den lille familie fortalt gennem barnets øjne, hvor de voksne temaer konkretiseres i de mange forklaringer af faste vendinger, metaforer og sproglige billeder. I Mor og Busser skal skilles (2016) opleves både gennem humor og alvor, hvordan skilsmissen tager sig ud fra barnets synsvinkel. I Fuck Mor og Busser (2019) er barnefortælleren blevet teenager, og et oprør er begyndt. I et hæsblæsende tempo gengives humoristiske dialoger, hvor nu hele familien kan konkurrere om at være rappe i replikken, hurtigtænkende og verbalt opfindsomme. Gennemgående tematiseres den lesbiske kernefamilie, hvor bl.a. dobbeltmoral og politisk korrekthed udstilles på underholdende vis. Med en stor sproglig intelligens formår Kristina Nya Glaffey at skrive både satiriske og ømme portrætter frem i sit forfatterskab.
Skribent: Sofie Holm Nielsen
Foto: Frida Gregersen, 2019
Sprogligt skarpt og skrapt balancerer Kristina Nya Glaffey mellem det satirisk udstillende og det genkendeligt ømme, hvad enten det handler om familiekonstellationer, parforhold eller køn.
Fremfor plotdrevne fortællinger har Kristina Nya Glaffeys i sit forfatterskab fokus på portrættering af karakterer – eller karikaturer – med opremsende og scenefremstillende tekststykker med en samfundskritisk nerve. Her er stor sproglig opmærksomhed, hvor klicheer og faste vendinger udstilles i et opfindsomt og underholdende sprog, som flyder udover siderne.
I 2022 blev den moderne mand taget under (u)kærlig behandling i Glaffeys To the Modern Man. Her portrætteres den moderne mand i et rasende og revsende åndeløst tempo. Drevet af vrede, irritation og indignation uddeles verbale lussinger til højre og venstre. Der kastes eder og forbandelser mod selviscenesættelse og hykleri, men man mærker også en snigende ømhed i det underholdende opremsende portræt, der handler lidt om os alle sammen.
Kristina Nya Glaffey (f. 1979) er uddannet fra Forfatterskolen i 2005 og debuterede med novellesamlingen ’Lykkejægere’ i 2007. Her tages der i skarpe og karikerende portrætter afsæt i småborgerlige provinstankesæt, og det handler om både de kendte og ukendte danskere – som ’konceptet’ Søren Ryge eller mellemlederen Jørgen fra Aalborg.
Debuten efterfølges af Padder og krybdyr (2012) om regnbuefamilier, fertilitetsklinikker og alle de overvejelser der følger med, når man overvejer et donorbarn. Her leveres en uafbrudt strøm af tanker, overvejelser og dilemmaer fokuseret omkring det at være lesbisk og sætte børn i verden med hjælp fra en fertilitetsklinik. Sprogligt imiteres klinikkens diskurser, og der udstilles på underholdende vis sproglige klicheer side om side med overvejelserne om at være homoseksuel forælder i et temmelig heteronormativt samfund.
Den sproglige og humoristiske begejstring kommer også til udtryk i Glaffeys samarbejde med Maja Lee Langvad om Madalfabet (2019), som er en kærlig genskrivning af Inger Christensens klassiker Alfabet. Bogen begynder eksempelvis med omskrivningen af de ikoniske linjer hos Christensen, hvor det, fremfor abrikostræerne, er abrikostærterne, som findes. Hvor ’Alfabet’ forsøger at omfavne verden og vokser ud mod alt lige fra abrikoser til atombomber, arbejder ’Madalfabet’ indad; mod føden og den moderne madpyramide.
I 2014 genoptager Kristina Nya Glaffey regnbuefamiliens nuancer i Mor og Busser. Siden er kommet to bøger mere om den moderne kreative middelklassefamilies udfordringer. I korte, reflekterede scener hører man om hverdagen i den lille familie fortalt gennem barnets øjne, hvor de voksne temaer konkretiseres i de mange forklaringer af faste vendinger, metaforer og sproglige billeder. I Mor og Busser skal skilles (2016) opleves både gennem humor og alvor, hvordan skilsmissen tager sig ud fra barnets synsvinkel. I Fuck Mor og Busser (2019) er barnefortælleren blevet teenager, og et oprør er begyndt. I et hæsblæsende tempo gengives humoristiske dialoger, hvor nu hele familien kan konkurrere om at være rappe i replikken, hurtigtænkende og verbalt opfindsomme. Gennemgående tematiseres den lesbiske kernefamilie, hvor bl.a. dobbeltmoral og politisk korrekthed udstilles på underholdende vis. Med en stor sproglig intelligens formår Kristina Nya Glaffey at skrive både satiriske og ømme portrætter frem i sit forfatterskab.
Skribent: Sofie Holm Nielsen
Foto: Frida Gregersen, 2019