Maja Lee Langvad (født 1980) er født i Sydkorea, men blev 3 måneder gammel adopteret til Danmark og har siden boet i København. Hun er uddannet fra Forfatterskolen i 2003 og er medredaktør på det litterære tidsskrift Banana Split.
Fra 2007 til 2010 boede hun i Seoul i Sydkorea for at genetablere de kulturelle og familiemæssige forbindelser til det samfund, hun stammer fra. Under sit ophold var Langvad en del af et adoptionskritisk miljø.
Langvad har desuden arbejdet sammen med videokunstnere, komponister og teaterinstruktører i både Danmark og Sydkorea. Hun har arbejdet performativt med sine tekster og har fremført dele af Hun er vred på bl.a. Overgaden – Institut for Samtidskunst.
Hun debuterede som forfatter i 2006 med Find Holger Danske, som fik mange rosende anmeldelser og indbragte hende Danmarks største debutantpris Bodil og Jørgen Munch-Christensens debutantpris. Find Holger Danske er en konceptuel digtsamling, som består af digte, tekster, spørgeskemaer og autentiske attester, og tilsammen kaster værket et humoristisk og tænderskærende ironisk lys over det at være dansk, når man er adopteret fra Korea. I et interview med Litteratursiden siger Langvad, at hun med Find Holger Danske vil gøre op med nogle af de klichéer, hun synes, der er omkring adoption. Litteratursiden har også en anmeldelse af bogen.
Langvads anden bog Hun er vred (2014) har undertitlen ’vidnesbyrd om transnational adoption’, og bogen fortæller en kritisk historie om transnational adoption. Langvad tager udgangspunkt i sine egne erfaringer og tegner et portræt af det adoptionskritiske miljø i Sydkorea. I bogen blandes refleksioner over en opvækst i Danmark sig med oplevelser fra en hverdag i Seoul og beretninger fra andre adopterede. Bogen kommer omkring en lang række emner som racisme, slægtskab, køn og global ulighed.
Bogen er både politisk og dybt personlig, og den kan læses som et digt, et kollektivt vidnesbyrd og en dokumentation af forholdene i adoptionsindustrien. Litteratursidens anmelderredaktør Anne Steen Himmelstrup skriver i sin anmeldelse af Hun er vred, at vreden virkelig er den altomsluttende følelse i bogen. Og vreden har mange ansigter; der er den rasende vrede, den afmægtige vrede, den sorgfulde vrede, den aggressive vrede og den selvironiske vrede – for humoren titter også frem indimellem.
