Forfatter
John Steinbeck
John Steinbeck er proletarlitteraturens mester. Fra det lyse og muntre, fyldt med opfindsomme skrøner, til dybe psykologiske studier fra den fattigste del af samfundet.
I forbindelse med udgivelsen af sin første roman gjorde John Steinbeck (1902-1968) meget ud af at forvirre de californiske bibliotekarer ved at opgive forskellige – meget fantasifulde - "biografiske" oplysninger, så der i de tidlige bibliotekskataloger har stået meget forskelligt om hans afstamning og hvor og hvornår han var født.
Men det står fast, at han er født lige uden for byen Salinas ved Monterey-bugten i Californien d. 27. februar 1902. Hans far var af tysk-amerikansk herkomst, og ud over at eje en mindre gård var han kommunekasserer i Salinas. Hans mor, som John mente også havde et fabulerende gen, var ud af en nordirsk familie. Hun var uddannet lærerinde, men opgav sin profession, da hun blev gift.
John Steinbeck fik en solid skolegang og kom allerede i 1919 ind på Stanford University i Californien. Her var han indskrevet som studerende indtil 1923, men han tog aldrig nogen eksamen. Han var fra starten klar over, at det var hans mission at skrive, så han skrev flittigt til universitets litterære magasin. Han forsøgte sig også med journalistik til diverse aviser, dog uden held, da man mente, at han koncentrerede sig for lidt om facts og for meget om "stemninger". I 1925 forlod han sin hjemegn for at forsøge sig som journalist i New York. Det blev et så mislykket eksperiment, at han var ved at dø af sult og måtte tage arbejde på diverse fragtbåde for i det hele taget at komme hjem til Salinas igen.
Naturligvis blev det senere heftigt debatteret, om Steinbeck var, eller havde været, medlem af det kommunistiske parti. Der findes ingen optegnelser om, at han i det hele taget har været medlem af noget parti, men i studieårene var han en overgang meget fascineret af socialismen. Det kan både ses i en del af hans tidligere forfatterskab og især naturligvis i hovedværket 'The Grapes of Wrath' (Vredens druer)
Fra 1925 arbejdede han af og til på forskellige gårde, men det meste af tiden sad han i den hytte, han og hans første kone - i alt blev han gift tre gange – havde købt helt ude ved stranden på Stillehavskysten, for at skrive. De fiskede begge meget og levede i høj grad af det, de selv kunne fange.
Hans første roman var afsluttet i 1925, men den blev først udgivet efter tre omskrivninger i 1929. Der var tale om en romantisk sørøverhistorie 'Cup of gold' ('Månens gyldne bæger)' , men hverken den eller de to næste: novellesamlingen 'The Pastures of Heaven' ('De himmelske græsgange') og romanen 'To a God Unknown' ('Til en ukendt Gud') blev solgt så godt i første omgang, at ægteparret kunne leve af det.
'De himmelske græsgange' var senere én af de tungtvejende grunde til, at John Steinbeck i 1962 fik Nobelprisen og i Europa blev anset for én af de største forfattere i det 20. århundrede. Men i første omgang blev den solgt i mindre end 1.000 eksemplarer.
Opsvinget kom på én gang i 1935, da John Steinbeck besluttede at beskrive, hvordan de meksikanske "halvblods" levede i Californien. Disse mennesker blev almindeligvis kaldt "paisanoes" ("bønder"), men kun ganske få af dem levede af landbrug. De levede, som de fransk-indianske "mesties", mest et herligt dagdriverliv, hvor det eneste, dagen gik med, var at slikke sol og finde noget at spise og ikke mindst – drikke!. John og Carol Steinbeck levede meget af tiden sammen med disse livsnydere, og det var en indfølt og kærlig skildring af deres hverdag, der under titlen 'Tortilla Flat' (Dagdriverbanden) skabte forfatterskabet. Steinbecks hovedperson Danny blev, som Kong Arthur, sat i spidsen for en fortællekreds, der fuldt ud var det runde bord værdigt, og som solgte helt utroligt. John Steinbecks lykke som forfatter var gjort. Dette blev ikke hans største mesterværk, men det var en bog, der solgte så godt, at forfatteren følte sig nødsaget til at udsende en offentlig undskyldning til alle paisanoes, fordi han havde gjort dem "til latter". I hvert tilfælde har han skaffet "Danny og hans venner" mange beundrere, hvad de forhåbentlig stadig har.
'Dagdriverbanden' er en lys og munter bog, fyldt med opfindsomme skrøner og på trods af heltens død præget af livslyst og livsmod. Økonomisk blev det et vendepunkt. Men pusterummet betød også at Steinbeck nu blev i stand til at skrive om det, der mest af alt interesserede ham under depressionen: de fattige amerikaneres usle levevilkår. Hans to næste romaner blev strejkebogen 'In Dubios Battle' ('Det ukuelige sind') og det psykologiske studie fra den fattigste del af samfundet: 'Of Mice and Men' (Mus og mænd). Begge udkom i 1937. Som altid hos Steinbeck var der i dem begge både henvisninger til bibelen og Shakespeare i teksten, men i et kommunistforskrækket land, blev 'Det ukuelige sinds' sympatier for de mennesker, der gang på gang forsøger at strejke sig til tålelige livsvilkår, bemærket mest. Netop på grund af det aktuelle emne blev bogen solgt overraskende godt, hvorimod 'Mus og mænd' næsten røg op i salgstal, der kunne sammenlignes med 'Dagdriverbandens'. I virkeligheden var disse romaner mest penneprøver for 'Vredens druer', der af adskillige kritikere er blevet kaldt den mest perfekte proletarroman, der nogen side er skrevet i USA: et mere end 500 sider langt opgø, med den samfundsudvikling, der på ganske få år førte til, at selvstændige farmerfamilier fra Midtvesten, præriestaterne og først og fremmest Oklahoma blev forvandlet til et omkringrakkende proletariat, der søgte arbejde og overlevelse som frugtplukkere i Californien.
Det geniale i bogen er, at Steinbeck hele tiden bruger én familie (med tre generationer) til at portrættere hele hærskaren af stakler. Som læser kan man ikke undgå at identificere sig med mindst et par af personerne. Han opdeler dette bibelske epos i tre afdelinger: 'Sammenbruddet i Oklahoma', 'Rejsen' og 'Det forjættede land' (der ingen glæde bringer).
Efter denne bog i 1939 har John Steinbeck udgivet hele 14 yderligere bind, men han nåede sjældent ret langt ud over romanskrædderniveauet. Som skribent var han blevet særdeles ferm, men han nåede kun sjældent store kunstneriske højder igen. Bedst var han efter denne tid med de to efterfølgere til 'Tortilla Flat': 'Cannery Row' (Et mægtigt gilde) og 'Sweet Thursday' (En dejlig torsdag), der begge kom 1954 og indeholdt humoren - men ikke helt så meget overskud som forgængeren.
Hans næste hovedværk: 'East of Eden' (Øst for Paradis) fra 1952 blev en mægtig salgssucces om familien Steinbeck og vennerne: familien Trasks historie i USA gennem ca. hundrede år. Det er samtidig en bibeltynget fortælling over "Kain og Abel"-motivet gennem flere generationer, og på trods af mange studier og megen omhu hæver denne roman sig sjældent ret meget over triviallitteraturniveau.
I 1962 udkom 'Travels with Charley' (På rejse med Charley),hvor han alene med sin trofaste hund besøgte 40 stater i en autocamper for at se, hvordan den almindelige amerikaner levede i den "nye tid". Det er ikke fiktion og muligvis derfor hans mest vellykkede bog efter 'Vredens druer'.
John Steinbeck var en uhyre produktiv forfatter det meste af sit liv, og han blev særdeles velhavende af skriveriet efterhånden. Alligevel regnes han nu sjældent som en af verdenslitteraturens store forfattere. Besynderligt nok. Bedre proletarlitteratur end Vredens druer findes vel næppe, og den alene må placere ham nær forfattertoppen. Men 'Dagdriverbanden', 'Mus og mænd' og flere af hans tidligere noveller (bl.a. fra De himmelske græsgange) er også nærmest uovertrufne i deres genrer.
Af Bibliotekar Thorkild Brunsborg
John Steinbeck er proletarlitteraturens mester. Fra det lyse og muntre, fyldt med opfindsomme skrøner, til dybe psykologiske studier fra den fattigste del af samfundet.
I forbindelse med udgivelsen af sin første roman gjorde John Steinbeck (1902-1968) meget ud af at forvirre de californiske bibliotekarer ved at opgive forskellige – meget fantasifulde - "biografiske" oplysninger, så der i de tidlige bibliotekskataloger har stået meget forskelligt om hans afstamning og hvor og hvornår han var født.
Men det står fast, at han er født lige uden for byen Salinas ved Monterey-bugten i Californien d. 27. februar 1902. Hans far var af tysk-amerikansk herkomst, og ud over at eje en mindre gård var han kommunekasserer i Salinas. Hans mor, som John mente også havde et fabulerende gen, var ud af en nordirsk familie. Hun var uddannet lærerinde, men opgav sin profession, da hun blev gift.
John Steinbeck fik en solid skolegang og kom allerede i 1919 ind på Stanford University i Californien. Her var han indskrevet som studerende indtil 1923, men han tog aldrig nogen eksamen. Han var fra starten klar over, at det var hans mission at skrive, så han skrev flittigt til universitets litterære magasin. Han forsøgte sig også med journalistik til diverse aviser, dog uden held, da man mente, at han koncentrerede sig for lidt om facts og for meget om "stemninger". I 1925 forlod han sin hjemegn for at forsøge sig som journalist i New York. Det blev et så mislykket eksperiment, at han var ved at dø af sult og måtte tage arbejde på diverse fragtbåde for i det hele taget at komme hjem til Salinas igen.
Naturligvis blev det senere heftigt debatteret, om Steinbeck var, eller havde været, medlem af det kommunistiske parti. Der findes ingen optegnelser om, at han i det hele taget har været medlem af noget parti, men i studieårene var han en overgang meget fascineret af socialismen. Det kan både ses i en del af hans tidligere forfatterskab og især naturligvis i hovedværket 'The Grapes of Wrath' (Vredens druer)
Fra 1925 arbejdede han af og til på forskellige gårde, men det meste af tiden sad han i den hytte, han og hans første kone - i alt blev han gift tre gange – havde købt helt ude ved stranden på Stillehavskysten, for at skrive. De fiskede begge meget og levede i høj grad af det, de selv kunne fange.
Hans første roman var afsluttet i 1925, men den blev først udgivet efter tre omskrivninger i 1929. Der var tale om en romantisk sørøverhistorie 'Cup of gold' ('Månens gyldne bæger)' , men hverken den eller de to næste: novellesamlingen 'The Pastures of Heaven' ('De himmelske græsgange') og romanen 'To a God Unknown' ('Til en ukendt Gud') blev solgt så godt i første omgang, at ægteparret kunne leve af det.
'De himmelske græsgange' var senere én af de tungtvejende grunde til, at John Steinbeck i 1962 fik Nobelprisen og i Europa blev anset for én af de største forfattere i det 20. århundrede. Men i første omgang blev den solgt i mindre end 1.000 eksemplarer.
Opsvinget kom på én gang i 1935, da John Steinbeck besluttede at beskrive, hvordan de meksikanske "halvblods" levede i Californien. Disse mennesker blev almindeligvis kaldt "paisanoes" ("bønder"), men kun ganske få af dem levede af landbrug. De levede, som de fransk-indianske "mesties", mest et herligt dagdriverliv, hvor det eneste, dagen gik med, var at slikke sol og finde noget at spise og ikke mindst – drikke!. John og Carol Steinbeck levede meget af tiden sammen med disse livsnydere, og det var en indfølt og kærlig skildring af deres hverdag, der under titlen 'Tortilla Flat' (Dagdriverbanden) skabte forfatterskabet. Steinbecks hovedperson Danny blev, som Kong Arthur, sat i spidsen for en fortællekreds, der fuldt ud var det runde bord værdigt, og som solgte helt utroligt. John Steinbecks lykke som forfatter var gjort. Dette blev ikke hans største mesterværk, men det var en bog, der solgte så godt, at forfatteren følte sig nødsaget til at udsende en offentlig undskyldning til alle paisanoes, fordi han havde gjort dem "til latter". I hvert tilfælde har han skaffet "Danny og hans venner" mange beundrere, hvad de forhåbentlig stadig har.
'Dagdriverbanden' er en lys og munter bog, fyldt med opfindsomme skrøner og på trods af heltens død præget af livslyst og livsmod. Økonomisk blev det et vendepunkt. Men pusterummet betød også at Steinbeck nu blev i stand til at skrive om det, der mest af alt interesserede ham under depressionen: de fattige amerikaneres usle levevilkår. Hans to næste romaner blev strejkebogen 'In Dubios Battle' ('Det ukuelige sind') og det psykologiske studie fra den fattigste del af samfundet: 'Of Mice and Men' (Mus og mænd). Begge udkom i 1937. Som altid hos Steinbeck var der i dem begge både henvisninger til bibelen og Shakespeare i teksten, men i et kommunistforskrækket land, blev 'Det ukuelige sinds' sympatier for de mennesker, der gang på gang forsøger at strejke sig til tålelige livsvilkår, bemærket mest. Netop på grund af det aktuelle emne blev bogen solgt overraskende godt, hvorimod 'Mus og mænd' næsten røg op i salgstal, der kunne sammenlignes med 'Dagdriverbandens'. I virkeligheden var disse romaner mest penneprøver for 'Vredens druer', der af adskillige kritikere er blevet kaldt den mest perfekte proletarroman, der nogen side er skrevet i USA: et mere end 500 sider langt opgø, med den samfundsudvikling, der på ganske få år førte til, at selvstændige farmerfamilier fra Midtvesten, præriestaterne og først og fremmest Oklahoma blev forvandlet til et omkringrakkende proletariat, der søgte arbejde og overlevelse som frugtplukkere i Californien.
Det geniale i bogen er, at Steinbeck hele tiden bruger én familie (med tre generationer) til at portrættere hele hærskaren af stakler. Som læser kan man ikke undgå at identificere sig med mindst et par af personerne. Han opdeler dette bibelske epos i tre afdelinger: 'Sammenbruddet i Oklahoma', 'Rejsen' og 'Det forjættede land' (der ingen glæde bringer).
Efter denne bog i 1939 har John Steinbeck udgivet hele 14 yderligere bind, men han nåede sjældent ret langt ud over romanskrædderniveauet. Som skribent var han blevet særdeles ferm, men han nåede kun sjældent store kunstneriske højder igen. Bedst var han efter denne tid med de to efterfølgere til 'Tortilla Flat': 'Cannery Row' (Et mægtigt gilde) og 'Sweet Thursday' (En dejlig torsdag), der begge kom 1954 og indeholdt humoren - men ikke helt så meget overskud som forgængeren.
Hans næste hovedværk: 'East of Eden' (Øst for Paradis) fra 1952 blev en mægtig salgssucces om familien Steinbeck og vennerne: familien Trasks historie i USA gennem ca. hundrede år. Det er samtidig en bibeltynget fortælling over "Kain og Abel"-motivet gennem flere generationer, og på trods af mange studier og megen omhu hæver denne roman sig sjældent ret meget over triviallitteraturniveau.
I 1962 udkom 'Travels with Charley' (På rejse med Charley),hvor han alene med sin trofaste hund besøgte 40 stater i en autocamper for at se, hvordan den almindelige amerikaner levede i den "nye tid". Det er ikke fiktion og muligvis derfor hans mest vellykkede bog efter 'Vredens druer'.
John Steinbeck var en uhyre produktiv forfatter det meste af sit liv, og han blev særdeles velhavende af skriveriet efterhånden. Alligevel regnes han nu sjældent som en af verdenslitteraturens store forfattere. Besynderligt nok. Bedre proletarlitteratur end Vredens druer findes vel næppe, og den alene må placere ham nær forfattertoppen. Men 'Dagdriverbanden', 'Mus og mænd' og flere af hans tidligere noveller (bl.a. fra De himmelske græsgange) er også nærmest uovertrufne i deres genrer.
Af Bibliotekar Thorkild Brunsborg