Blog
Lektørudtalelser er anakronistiske!
Hvorfor ikke bruge de mange penge bibliotekerne smider efter lektørudtalelser på at få vurderet en større del af litteraturen og på en formidling, som læserne får mere glæde af?
Lektørudtalelserne, som skal understøtte bibliotekernes materialevalg, er slet ikke fulgt med tiden. For det første synes lektørudtalelserne at blive mere og mere neutrale, nogle kalder dem ligefrem tandløse, og dermed uden den holdning til litteraturen, som jeg mener er helt afgørende for bibliotekerne, hvis de skal tilbyde noget andet end kommercielle aktører. Og det skyldes ikke lektørernes kompetencer, men konceptet – mange af lektørerne er i virkeligheden super gode formidlere, som skriver anmeldelser med kant og holdning på Litteratursiden.
For det andet tager de ansvarlige for lektørudtalelserne ikke højde for digitaliseringen på bogmarkedet, da værker som kun udkommer digitalt, ikke får en lektørudtalelse i dag. Det betyder, at en af årets nominerede bøger til Cavlingprisen, Kuppet, af Line Holm, ikke fik en lektørudtalelse, da den udkom som e-bog. Det samme gælder Mathilde Walter Clarks digitale værk, Mæcen søges.
Skævt billede af det moderne litterære marked
Dette er desto mere alarmerende, da en lang række værker af svingende kvalitet, bl.a. fra forlag, hvor forfatterne betaler for udgivelsen, får en lektørudtalelse i dag. For mig at se får lektørudtalelserne på den måde langt mindre vægt, da udvælgelsesmetoden slet ikke modsvarer dagens og fremtidens udgivelsesformer. Jeg finder det dybt problematisk, at bibliotekerne bruger så overraskende høje summer på lektørudtalelser, der giver et skævt billede af det moderne litterære marked.
På den ene side udkommer der nemlig flere og flere selvudgivelser af svingende kvalitet, på den anden side eksisterer mere og mere af vækstlaget uden for den trykte bog og uden om de etablerede forlag. Selvudgivelsernes stigende betydning diskuteres i øjeblikket i flere dagblade og i forskellige fora på nettet, bl.a. her på sitet . Jeg mener, at det ikke mindst for bibliotekerne er helt afgørende snarest at finde en strategi for håndtering af selvudgivelser og den digitale litteratur og anden litteratur uden for bogen.
Tag konsekvensen af litteraturverdenens kompleksitet
Derfor er det på høje tid at bibliotekerne, ikke mindst udvalget for lektørudtalelserne begynder at tage konsekvensen af den stigende kompleksitet i litteraturverdenen. Bibliotekerne kunne jo gå i front og anvende nogle af de mange ressourcer, der bruges på lektørudtalelser på at få overblik over noget af den litteratur, der ikke anmeldes andre steder. For den vil få større og større betydning i fremtiden, det er de fleste vist enige om. Samtidig ville jeg foretrække, at vi brugte nogle af ressourcerne på formidling i stedet, som kommer borgerne endnu mere til gode sammenlignet med lektørudtalelserne, som primært bruges i forbindelse med indkøb af bøgerne. Men også materialevalget bør for mig at se baseres på en vurdering af et bredere felt af litteraturen.
Hvis det fortsat skal give mening at have lektørudtalelser, må kriterierne for udvælgelse og konceptet revurderes markant. Måske kunne lektørerne med fordel blive involveret i udvælgelsesprocessen?Lad os få en debat om brugen af lektørudtalelserne står mål med ressourcerne. Bruger vi ikke ressourcerne langt bedre på en større udvælgelse af litteratur og mere inspirerende og innovativ formidling af litteratur på bibliotekerne?
Hvorfor ikke bruge de mange penge bibliotekerne smider efter lektørudtalelser på at få vurderet en større del af litteraturen og på en formidling, som læserne får mere glæde af?
Lektørudtalelserne, som skal understøtte bibliotekernes materialevalg, er slet ikke fulgt med tiden. For det første synes lektørudtalelserne at blive mere og mere neutrale, nogle kalder dem ligefrem tandløse, og dermed uden den holdning til litteraturen, som jeg mener er helt afgørende for bibliotekerne, hvis de skal tilbyde noget andet end kommercielle aktører. Og det skyldes ikke lektørernes kompetencer, men konceptet – mange af lektørerne er i virkeligheden super gode formidlere, som skriver anmeldelser med kant og holdning på Litteratursiden.
For det andet tager de ansvarlige for lektørudtalelserne ikke højde for digitaliseringen på bogmarkedet, da værker som kun udkommer digitalt, ikke får en lektørudtalelse i dag. Det betyder, at en af årets nominerede bøger til Cavlingprisen, Kuppet, af Line Holm, ikke fik en lektørudtalelse, da den udkom som e-bog. Det samme gælder Mathilde Walter Clarks digitale værk, Mæcen søges.
Skævt billede af det moderne litterære marked
Dette er desto mere alarmerende, da en lang række værker af svingende kvalitet, bl.a. fra forlag, hvor forfatterne betaler for udgivelsen, får en lektørudtalelse i dag. For mig at se får lektørudtalelserne på den måde langt mindre vægt, da udvælgelsesmetoden slet ikke modsvarer dagens og fremtidens udgivelsesformer. Jeg finder det dybt problematisk, at bibliotekerne bruger så overraskende høje summer på lektørudtalelser, der giver et skævt billede af det moderne litterære marked.
På den ene side udkommer der nemlig flere og flere selvudgivelser af svingende kvalitet, på den anden side eksisterer mere og mere af vækstlaget uden for den trykte bog og uden om de etablerede forlag. Selvudgivelsernes stigende betydning diskuteres i øjeblikket i flere dagblade og i forskellige fora på nettet, bl.a. her på sitet . Jeg mener, at det ikke mindst for bibliotekerne er helt afgørende snarest at finde en strategi for håndtering af selvudgivelser og den digitale litteratur og anden litteratur uden for bogen.
Tag konsekvensen af litteraturverdenens kompleksitet
Derfor er det på høje tid at bibliotekerne, ikke mindst udvalget for lektørudtalelserne begynder at tage konsekvensen af den stigende kompleksitet i litteraturverdenen. Bibliotekerne kunne jo gå i front og anvende nogle af de mange ressourcer, der bruges på lektørudtalelser på at få overblik over noget af den litteratur, der ikke anmeldes andre steder. For den vil få større og større betydning i fremtiden, det er de fleste vist enige om. Samtidig ville jeg foretrække, at vi brugte nogle af ressourcerne på formidling i stedet, som kommer borgerne endnu mere til gode sammenlignet med lektørudtalelserne, som primært bruges i forbindelse med indkøb af bøgerne. Men også materialevalget bør for mig at se baseres på en vurdering af et bredere felt af litteraturen.
Hvis det fortsat skal give mening at have lektørudtalelser, må kriterierne for udvælgelse og konceptet revurderes markant. Måske kunne lektørerne med fordel blive involveret i udvælgelsesprocessen?Lad os få en debat om brugen af lektørudtalelserne står mål med ressourcerne. Bruger vi ikke ressourcerne langt bedre på en større udvælgelse af litteratur og mere inspirerende og innovativ formidling af litteratur på bibliotekerne?
Kommentarer