Viking

Et imponerende, velfortalt og fagligt velfunderet værk om vikingernes historie sat ind i en større europæisk sammenhæng.

Jeanette Varberg er arkæolog, og ud fra de mange arkæologiske fund i de seneste år sammenholdt med de skriftlige kilder kaster hun nyt lys over vikingetiden. Det er en bred fremstilling, der trækker tråde tilbage til jernalderen og fører vikingetiden frem til de første korstog, alt sammen sat ind i en større europæisk sammenhæng. Derved behandler hun ca. 800 år af europæisk og skandinavisk historie i stedet for de 350 år, man normalt placerer vikingerne i. Fagligheden er helt i top, og at Varberg desuden er en blændende formidler, gør stoffet tilgængeligt for enhver med interesse for vikingerne. Dertil kommer, at bogen er meget indbydende med fine og meget relevante illustrationer af arkæologiske fund m.m.

Vikingerne har altid fascineret os. Vi er vant til at betragte dem som blodtørstige krigere, der plyndrede og røvede i hele Europa. Det var de ikke ene om, som Varberg viser. De opererede i et Europa præget af vold og krige. Varberg nuancerer billedet af vikingerne og viser, at de også levede af handel, og de erobrede flere landområder, hvor de bosatte sig og blandede sig med den lokale befolkning. Vikingerne har sat deres spor i hele Europa fra Irland og England til dele af Rusland og fra Middelhavet til det fjerne Grønland og helt til Amerika.

Skandinavien kunne hævde sig i perioden som en stærk sømagt med genialt konstruerede skibe, der både kunne klare havsejlads og flodsejlads, mens de europæiske konger var afhængige af deres landhære. Derved bevarede vikingerne deres særlige kultur. Bogen giver et godt indtryk af den specielle krigerkultur knyttet til krigsguden Odin. I den forbindelse er det overraskende at erfare, at arkæologiske fund viser, at der også har været kvindelige krigere. I det hele taget havde vikingekvinder en langt stærkere position end deres sydlige medsøstre. De bestyrede gårdene, mens mændene var på togt. De kunne arve jorden, og hvis de blev trætte af manden, kunne de lade sig skille. Da vikingerne langt om længe lod sig kristne, skyldtes det især politiske hensyn, og de kunne fortsat føre krig og plyndre, nu blot i kristent regi som flittige deltagere i korstogene.

Bogen går kronologisk frem, og man følger de mange vikingetogter i nord og syd og øst og vest. Samtidig får man et indtryk af de politiske forhold i de områder, hvor vikingerne opererede. I perioder er kilderne sparsomme, og de skriftlige kilder er farvet af, at de er fra en senere tid og præget af politiske hensyn, men Varberg tolker dem varsomt med stor faglig ekspertise.

Hvor kilderne tillader det, kommer vi tæt på vikingerne. Det gælder f.eks. Bjørn Jernsides og Hastings legendariske togt i Middelhavet med Rom som plyndringsmål. De lagde til ved en stærkt befæstet havneby, som de fejlagtigt mente var Rom. I stedet for et farligt forsøg på at trænge igennem fæstningen, brugte de en smart list. Hastings narrede byens biskop til at tro, at han gerne ville omvendes til kristendommen med den ekstra madding, at der fulgte kostbare gaver med. Det åbnede portene til byen, hvor vikingerne efterfølgende nedslagtede og plyndrede.

Varberg samler med sikker hånd de mange tråde i Europas og vikingernes historie, og som læser bliver man meget klogere og samtidig underholdt af den levende fremstilling.