Uskyldigt blod

I en ikke så fjern fremtid er de blodtørstige vampyrer på fri fod, og det vrimler med formskiftere, genfærd og faldne engle. Desværre lever denne serie ikke helt op til mine forventninger.

Vampyrerne lever i bedste velgående i Kirsten Painters nye serie om en forandret verden i 2067.  Skjult af den hellige pagt, som også beskytter menneskene, kan vampyrer og andre overnaturlige væsner frit bevæge sig rundt i verden uden at blive afsløret. Som comarré er Chrysabelles blod værdifuldt og særligt eftertragtet af de adelige vampyrer - til gengæld opnår hun evig ungdom. Da Chrysabelles patron findes myrdet, er hendes eneste udvej at søge hjælp hos sin tante, som er tidligere comarré, men nu bor i menneskenes verden. Som den hovedmistænkte forsøger Chrysabelle selv at finde frem til morderen, men løber ind i uforudsete forhindringer ved mødet med den udstødte vampyr Malkolm.

Kristen Painter bringer den klassiske vampyrmyte til live med de overlegne, blodtørstige og dyriske skabninger som kun viger for sol, sølv og indviet jord. Bogens overnaturlige verden og dens hierakiske opdeling er som sådan interessant nok, men jeg synes forfatteren bruger utroligt mange ord på at fortælle meget lidt, og det kører i ring. Jeg synes ikke personerne udvikler sig specielt meget, og til sidst blev jeg lidt irriteret på både Chrysabelle og Malkolm og deres unødigt komplicerede forhold. Det bliver lidt for trættende i længden at høre om alle deres problemer i forhold til Chrysabelles blod.

Måske skyldes min skepsis at bogen henvender sig til en yngre målgruppe, eller måske har jeg bare læst for mange serier om vampyrer og overnaturlige væsner til at lade mig overbevise.