Tre minutter

Forfatterparret har et unikt indblik i den kriminelle verden, og historien og plottet er bestemt ikke blevet ringere af at blive flyttet til Colombia.

’Tre minutter’ er en selvstændig fortsættelse til ’tre sekunder’, og selvom fokus er flyttet fra det hårdkogte svenske krimimiljø til det mindst ligeså barske colombianske narkomiljø, er historien akkurat ligeså forrygende og spændende som forgængeren. Makkerparret Roslund og Hellstrøm har indtil nu skrevet syv romaner sammen, og de har efterhånden skrevet sig helt op på toppen af den særlige hårdkogte, politiske og samfundskritiske svenske krimiscene.

Desværre er parløbet slut nu med Hellstrøms død i 2017, men Roslund skulle efter sigende fortsætte serien alene. Roslund har journalistisk baggrund, hvor han bl.a. har skrevet om sociale og kriminelle forhold, og Hellstrøm er tidligere forbryder og narkoman, og begges baggrund og viden udnyttes på fornemste vis i en række krimier, som først og fremmest virker utroligt indsigtsfulde, men som samtidig er både tankevækkende og utroligt spændende.

Piet Hoffmann, som man mødte i ’Tre sekunder’, hvor han på det skammeligste blev forrådt af det svenske politi, måtte flygte fra en langvarig fængselsdom i Sverige. Han er endt i Colombia, hvor hans færdigheder er blevet opdaget af det colombianske narkokartel, PRC, hvor han fungerer som livvagt for en af topfigurerne i forbryderorganisationen. Samtidig arbejder Piet dog igen som dobbeltagent, denne gang for den amerikanske regering, som han den ene gang efter den anden forsyner med vigtige tips om narkoleveringer.

Da en højtstående amerikansk politiker bliver taget til fange af PRC, sættes en række begivenheder i gang, og endnu en gang må Piet se sig forrådt af sin arbejdsgiver. Piet ender på en amerikansk dødsliste, men i Sverige sætter Piets gamle kontaktperson indenfor politiet en storstillet plan i gang for at redde ham, og vores gamle kending, den aldrende politikommissær Ewert Grens rejser til Colombia. Og samtidig har Piet iværksat sin helt egen personlige plan, for at han og hans familie kan overleve.

Det er en særdeles vellykket og læseværdig thriller, og det er der mange gode grunde til: De involverede personer er skildret levende og vedkommende. Hovedpersonen Piet er, selvom han er forbryder, beskrevet overordentligt sympatisk. Ikke nogen traditionel helt i egentlig forstand, men han bliver en person, som man virkelig kommer ind under huden på, og som man bare ønsker, at det går godt. Evert Grens er den ultimative antihelt, og hans alternative tilgang til politiarbejdet er herlig læsning. Selv hovedskurken, den colombianske narkogangster, er skildret retfærdigt.

Samfundskritikken er ikke blevet mindre af, at forbrydelserne er blevet internationale. Blandingen af fakta og fiktion fungerer optimalt, og handlingen er simpelthen så fermt konstrueret, at bogens tæt ved næsten 500 sider bare flyver af sted.