Hun skal leve

Som sædvanlig er underholdningen i top med en sindssygt spændende historie, der er voldsomt svær at lægge fra sig. Roslund har aldrig været bedre.

’Hun skal leve’ er fjerde bog om politimanden Ewert Grens og civilagenten og eksforbryderen Piet Hoffmann. Romanen er Anders Roslunds anden soloudgivelse, efter hans mangeårige makker Borge Hellström gik bort sidste år. Sammen nåede de at skrive seks romaner om politimanden Ewert Grens, men Roslund viderefører serien i suveræn stil.

Roslunds helt store force er hans omhyggelige research og enorme viden om den organiserede kriminalitet, men samtidig er han også en mester i indviklede plots, der vel at mærke går op i en højere enhed til sidst – og endelig er især hans to hovedpersoner særdeles fint beskrevet.

Anders Roslund er en af de helt store i svensk krimi, fuldt på højde med Arne Dahl, Enger, Keppler og den slags. De tre tidligere bind i serien hed henholdsvis Tre sekunder, Tre minutter og Tre timer, og denne historie kunne naturligvis sagtens have heddet ’Tre dage’ (Historien udspiller sig rent faktisk over tre dage), men når man læser romanens prolog, giver titlen rigtig god mening.

For 17 år siden ankom politimanden Grens til en lejlighed, hvor en 5-årig pige gik alene rundt. Hele hendes familie var blevet udryddet, og det lykkedes aldrig for Grens at opklare forbrydelsen. Nu bliver der begået et indbrud i den selvsamme lejlighed, og noget er blevet fjernet under gulvet. Samtidig begynder flere lig at dukke op i Stockholm, alle skudt og henrettet på samme måde, og Grens fornemmer, at nogen måske også er ude efter pigen, der i sin tid blev bortadopteret under vidnebeskyttelse.

Sideløbende med disse begivenheder truer nogen Piet Hoffmann og hans familie. De ukendte vil have, at Hoffmann skal likvidere forbrydere efter eget valg med en bestemt type våben, og tilsyneladende ved de også alt om Hoffmanns hemmelige identitet og tidligere liv som politistikker. Nogen indenfor politiet må have lækket fortrolige oplysninger, og Grens og Hoffmann må nu samarbejde for at finde frem til gangsterne men også hvem, der lækker oplysningerne. Det skal vise sig, at de tre tilsyneladende uafhængige tildrag i den grad har noget med hinanden at gøre.

Det er en særdeles vellykket og læseværdig thriller, og Roslund har formentlig aldrig været bedre. Plottet omkring våbensmugling og våbenhandel er jo såre aktuelt med alle de bandeskyderier, man konstant hører om. Blandingen af fakta og fiktion fungerer optimalt, og handlingen er med sine hurtige skift mellem hovedpersonerne med til at forøge spændingen.

Og hovedpersonerne er noget for sig: Piet Hoffmann er selvsagt ikke nogen helt i ordets egentlige forstand, men hans forsøg på at leve et normalt familieliv væk fra al volden er skildret intenst og sympatisk Politimanden Grens er en umage helt med sin barske facon og sin umådelige sorg over hustruens død, og nu trues han ovenikøbet af en pension, som han ikke ved, hvad han skal gøre godt med.