Store Malene

Justine er på rejse til Grønland. Her møder hun både nye udfordringer og mennesker, som giver hende mulighed for at udvikle sin kunst.

Justine bor i et lille hus på i Nuuk i Grønland, som hun har lejet. Her finder hun nogle billeder af en smuk nøgen grønlandsk mand, som hun bliver ret vild med, og hun drømmer om at møde ham i virkeligheden. På en vandretur til bjerget ”Store Malene” møder Justine parret Mette og Jesper. De snakker og kommer til at se en del til hinanden, og selvom hun synes, de er meget pågående, finder deres bekendtskab alligevel et leje, som er acceptabelt. Måske fordi der ikke rigtig er andre at omgås.

Endelig en dag møder Justine manden fra billederne, og fra nu af er hun helt besat af ham. Hun har haft mange seksuelle fantasier om manden, og herefter stalker hum ham nærmest og forsøger konstant at få hans opmærksomhed. Romanen er Mondrups anden om Justine, og den er rigtig fint skruet sammen. Man fornemmer, hvordan historien bygges op omkring den spændende Joruun (manden på billederne) og bjerget Store Malene. De to højdepunkter i tilværelsen i Nuuk.

Sprogmæssigt er det en ren fornøjelse at læse Mondrups bøger om Justine. Hun er fabelagtig til at formulere sig og lege med sproget. Også når det gælder naturbeskrivelserne, føler man sig i ét med det grønlandske landskab. Man kan fornemme både skønheden og kulden. Personbeskrivelserne slipper hun også godt af sted med. Man kan ikke undgå at mærke, at Justine er et meget fintfølende menneske, som er meget påvirket af, hvad er sker omkring hende. Jeg tænker, om hun er psykisk syg eller bare ekstrem uligevægtig. Hun finder sig i meget, især fra Mettes side.

På andre måder virker Justine grænsesøgende. I forhold til sin seksualitet flytter hun hele tiden andres grænser, for eksempel skider hun på lagnet, da hun har sex med en mand, hun har mødt i byen, eller hun lader fordærvede dyr ligge i den saneringsmodne lejlighed, hvor hun opholder sig af og til. Mette og Jesper er fremstillet meget usympatiske, især hende, som er lidt ynkelig, når hun står der med fede lår og sælskindsfutter. Jesper går mere i et med tapetet, følger Mettes luner for at få fred.

Justine er fotograf og har tidligere mistet alle sine værker ved en brand. Hendes kunstform er ret speciel, og de udstillede er ikke nødvendigvis blevet spurgt, om de vil deltage, men Justine mener selv, at alt er tilladt i kunstens navn. ’Store Malene’ er som helhed et interessant værk, som også går kunstens ærinde.