Sort is

Knugende, stemningsfuld og intens roman om glatte veje og et langt samliv i lyst og nød.

Ebba og Karl har været gift i 46 år. Nu sidder de i deres lejlighed og kan ikke komme ud, da gaderne er belagt med sort is, og kommunen sparer på grusningen. I løbet af bogen hører vi om deres samliv, om børnene, om arbejdet, om kriserne og om glæderne. Vi hører det fra Ebbas synsvinkel, men aner at hendes sandhed ikke er hele sandheden.

Der breder sig hurtigt en knugende stemning, når man læser. Man aner, at alt ikke har været fryd og gammen. Og samtidig er parret ved at løbe tør for mad og kaffe, kulden fortsætter, og kedsomheden indtræffer. Ebba føler, at hun er ved at blive kvalt og vil ud, men frygten for lårbensbrud holder parret indendøre.

Syv dage strækker handlingen sig over, og selvom det er et kammerspil, hvor lejligheden er rammen, når Helen Uri langt omkring. Jeg er ikke på alder med hovedpersonerne, men kan godt sætte mig ind i nogle af de overvejelser, de gør sig og har gjort sig gennem livet. På den måde er 'Sort is' meget troværdig og beskriver det store drama i det lille liv.

Helene Uri har med 'Sort is' skrevet en meget stemningsfuld roman om et samliv, hvor man er blevet overhalet af livet. Der er nogle fejl i oversættelsen, som virker distraherende på mig, men alt i alt er det en fin lille bog, som vil egne sig glimrende i læsekredse. Der er meget at tale om og udfra. 

På bagsiden af bogen bliver den sammenlignet med Henrik Ibsen. Jeg synes ikke helt, den når samme bidende sarkastiske højder, men det er en sammenligning, der er nærliggende.