Hvem sagde hvad? : kvinder, mænd og sprog

Sprogforsler og forfatter Helene Uri er skarp, indsigtsfuld, sprudlende og morsom og får os til at genkende, gyse og overraskes over vores sprog. Køn er noget der skabes - også i sprog. 

Forleden blev en af vores kendte og elskede tv-værter anmeldt med ordene: ”vimser småneurotisk rundt i vanlig værtindestil.” Anmelderen var naturligvis en mand. Heldigvis greb tv-værten pennen og skrev en kronik til avisen, som havde bragt anmeldelsen. Kronikken handlede bl.a. om den sproglige kodning, vi alle bliver udsat for fra barnsben og om det ubevidste hierarki, der ligger i sproget. Den handler også om, hvor afslørende ”vimser småneurotisk rundt” er, for ville en mandlig tv-vært blive beskrevet sådan? Næppe! 

Således meget aktuelt har forlaget Klim udgivet Brageprisvinderen 2018 'Hvem skrev hvad?'. Nordmanden(!) Helene Uri har i over ti år været optaget af og forsket i, hvordan kvinder og mænd bliver omtalt i massemedier og på film. Det er der kommet denne fremragende, vigtige og super underholdende bog ud af, hvor Uri har kortlagt, hvilke begrænsninger og fordomme der ligger mere eller mindre skjult i sproget og har hermed sat fokus på et vigtigt emne: kvinder, mænd og sprog.

Bogen er delt op i to dele. Første del handler om, hvordan kvinder og mænd bruger sproget, og hvordan forskellene er blevet tolket gennem tiderne. Og anden del handler om, hvordan kvinder og mænd fremstilles og omtales i massemedierne. Helene Uri dokumenterer gennem egen og andres forskning, at sproget aldrig er neutralt, fx er der en skævvridning og ubalance i, at det ofte fremhæves, at kvinder er kvinder: kvindelig forfatter, kvindelig læge osv., som om forfatter eller læge ikke er nok. Og hvem kender ikke udtrykkene ”at mande sig op”, ”at køre bil som en kvinde” og "at klynke som en tøs”

Uri dokumenterer gennem egen og andres forskning, at sproget aldrig er neutralt. Sproget er meget konservativt og indeholder levn fra en svunden tid, så derfor er det så vigtigt at råbe op, som førnævnte tv-vært gjorde, når det så åbenlyst er skævvredet. Det er en slet skjult sandhed, at kvinder taler mere end mænd… eller? Men den antagelse er også forkert, forskning har vist at mænd taler 2/3 af tiden i offentlige sammenhænge, de tager oftere ordet og beholder det. Kvinder bruger derimod deres taletid på at holde konversationen i gang, altså for at opnå en plads i fællesskabet, mænd for at cementere deres position.

En af de mere kuriøse (og ældre) sprogforskere forklarede det, at kvinder læser hurtigere end mænd med, "at deres ordforråd var mindre, så derfor nåede de hurtigere frem til det rigtige ord”!  En mandlig kronikør sagde, at han ikke havde haft samme tiltro til Knausgaards 'Min kamp', hvis den havde været skrevet af en kvinde. Hvortil forfatter Siri Hustvedt bemærkede, at hvis den havde været det, så var den aldrig blevet udgivet, og sådan kan jeg blive ved. 'Hvem sagde hvad?' er en guldgrube af gode eksempler.

Vi beskæftiger os alle med sproget, og måske er det en ide at være mere opmærksomme, mere selvkritiske og mere præcise, når vi skriver og taler. Denne fine og interessante fagbog kan hjælpe os til at undgå at reproducere vores kulturelt nedarvede sprog, når vi taler om hinanden.