Engel af nylon

Hjertegribende ny roman af Helene Uri, om den store moderkærlighed, og om smerten ved at miste sit barn.

Beate har aldrig haft den store selvtillid. Men én ting ved hun, da hun møder sin mand Bernt. Hun skal føde hans barn, og blive verdens bedste mor. Men da deres datter Sofie kommer til verden, opdager Beate at hun ikke er i stand til at føle kærlighed til sit barn. Da Sofie som femårig bliver påkørt af en bil og dræbt, ramler Beates liv sammen. Hun mener ikke at kunne tillade sig at sørge, da hun jo aldrig har elsket sin datter.

I udkanten af Beates nuværende liv, spøger moderen i hendes barndomserindringer. Læseren opdager hurtigt, at Beate og hendes søster er vokset op med en maniodepressiv mor. ”Mor er sol, men nogle gange er hun måne” – skriver barnet Beate. Når moderen er sol, er alting fest og farver, men når hun er måne er livet mørkt og trist – og den lille Beate skal støtte den deprimerede mor.

Det interessante ved denne roman er, at man som læser kan se hvad der virkelig foregår. Man ser en mor der elsker sit barn, men som pga. en svær barndom med en maniodepressiv mor sætter en mental barriere ned for sig selv, og på den måde overbeviser sig selv om at hun ikke kan elske sin datter. Dog sidder man tilbage med en smule håb da romanen slutter, for Beate skriver: ”…ikke alle mødre elsker deres børn. Nogle mødre elsker en mand, et andet barn, sig selv. Nogle kan ikke elske. Men jeg elskede Fie, og derfor gør det så ondt at have mistet hende.” Efter denne erkendelse kan Beate endelig, for første gang, græde over tabet af sit barn.

Helene Uri er kendt for at kunne komme helt ind under huden i kvindesindet. Hun høstede stor ros for sin debutroman ’Honningtunger’, en roman om kvinders konspiratoriske magtspil i en venindekreds. Denne gang er hun kommet endnu længere ind under huden – hun er kommet helt ind i hjertet. ’Engel af Nylon’ formår at lave en perfekt og hjertegribende cirkel rundt om den store, altoverskyggende moderkærlighed.