Bog

Simeons brud

Af (
2003
)

Anmeldelse

Simeons brud af Alison G. Taylor

01 maj.03
Skribent

Kriminalkommissær McKenna er et nyt bekendtskab på dansk, og jeg glæder mig allerede til at læse næste bog i serien, hvori han er leder af "verdens mest dysfunktionelle polititeam". (Citatet er fra www.malicebooks.com, hvor Alison G. Taylors bøger omtales).

Et kvindelig opdages i en skov. Det har hængt der længe, og spørgsmålene er mange. Hvem er det? Hvem er morderen? Og hvorfor blev hun slået ihjel? McKennas team opklarer sagen, og vi får i tilgift en del om betjentenes privatliv, men vi får også meget at vide om Wales. Fattigdommen, de små samfunds lukkethed, mistroen og hadet mod fremmede udefra, de riges hovmod og kynisme, regnen og de store, mørke skove.

Det lyder dystert, og det er det faktisk også. Det er en mørk roman, og der hviler en stemning af melankoli og desillusion over bogen, men samtidig er den også meget humoristisk. Det allerbedste ved bogen er dog den grundtone af humanisme og "trods alt" stemning, der hviler over den. Ligegyldigt hvor usselt et liv folk har, er det deres og bør ikke ødelægges af nogen.

Det lyder måske lidt selvmodsigende, men jeg kan kun anbefale at læse bogen, for det er den værd, og jeg tror også, at man så vil forstå, hvad jeg mener.

Forlaget Klim oplyser, at forfatteren har arbejdet med resocialisering af kriminelle og med børn, der har været udsat for misbrug. Det lyder helt logisk for mig efter at have læst bogen. Alison G. Taylor lever i øvrigt selv i Wales nu.

Der er foreløbig fire bøger i serien. Forhåbentlig skynder Klim sig at få de næste oversat.

Oversat af Gerd Have. Klim, 2003. 335 sider. Kr. 298,-

Bogdetaljer

Secondary title
En kriminalkommissær McKenna-krimi
Forlag
Klim
Faustnummer
24465845
ISBN
9788779551589
Antal sider
335

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind for at skrive kommentarer