Bog

Tvivlsom domfældelse

Af (
2007
)

Anmeldelse

Tvivlsom domfældelse af Alison G. Taylor

09 jul.07

Den sympatiske kriminalkommissær McKenna er tilbage, denne gang er det dog ikke ham selv, men en nedslidt industriby i Midtengland der er i fokus, hvilket er lidt skuffende.

Piers Stanton Smith blev sat i fængsel på livstid for at have myrdet sin ekskone. Efter de første år i fængsel kommer et nyt vidneudsagn frem, som gør at Piers løslades. McKenna og hans team skal nu undersøge, om det lokale politi bevidst har udeladt bevismateriale og sørget for, at en uskyldig mand blev dømt.

Piers viser sig at være en meget ubehagelig mand med psykopatiske træk, så den lokale sladder har faktisk dømt ham på forhånd. Det hjælper heller ikke på hans omdømme, at sladderpressen interesserer sig intenst for ham. Bogens kapitler indledes med disse avisartikler, der afslører flere hemmeligheder for læseren, ikke kun Piers’, men også andre af byens beboeres.

McKenna prøver at finde frem til sandheden ved at udspørge et stort antal lokale beboere, så mange at man som læser hurtigt mister overblikket over, hvem der er hvem.

Fokus i denne bog er ikke så meget på McKenna og hans folk, som på byens indbyggere og deres indbyrdes relationer. Det er lidt ærgerligt for de læsere, der gerne vil følge med i McKenna og de andres liv.

Dette er den fjerde bog i serien. Der er endnu en bog, som endnu ikke er oversat til dansk.

Alison G. Taylors krimier kan godt minde om Stephen Booths uden dog at være helt på højde med dem.

Bogdetaljer

Secondary title
En kriminalkommissær McKenna-krimi
Forlag
Århus : Klim
Oversætter
Gerd Have
Faustnummer
26777615
ISBN
9788779555037
Antal sider
309

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer