Sælsomme fortællinger

Dette er en klassiker! Edgar Allan Poe er gysets mester og et forbillede for mange andre forfattere.

At en bog er en klassiker kan både have en negativ og positiv klang. Negativ fordi det lyder som noget gammelt og støvet, der er svært at læse. Positivt fordi betegnelsen klassiker garanterer en udødelig og fremragende kvalitet, der ikke formindskes med årene.

Edgar Allan Poe er gysets mester og et forbillede for mange andre forfattere. 'Sælsomme fortællinger' er en samling af hans bedste historier, 22 i alt, og som titlen antyder, indeholder den ikke kun gyserhistorier, men også mærkelige og foruroligende fortællinger.

Min favorithistorie er den, der hedder Levende begravet. Den fortæller om et antal sager, hvor mennesker af forskellige årsager er blevet begravet, mens de stadig var levende. En meget fascinerende og uhyggelig beskrivelse af mange menneskers største frygt.

Også en af hans meget kendte historier er med, Brønden og pendulet. Den er én af de mest uhyggelige beskrivelser af psykisk tortur, jeg nogen sinde har læst. Hele rummet tages i brug, da inkvisitionen skal pine en mand til døde. I mørket prøver en mand at overleve det knivskarpe pendul, der svinger hastigt nedad i dødbringende buer, mens han prøver at undgå at falde i den dybe brønd i midten af rummet.

En anden klassisk historie er Det forræderiske hjerte. Et mord og et lig, der er skåret i stykker og gemt under gulvbrædderne. Politifolkene kommer og aner ikke uråd, men morderen kan stadig høre den myrdedes hjerte banke under gulvbrædderne. Morderens skyldfølelse banker højere og højere i takt med hjertets buldrende slag.

'Sælsomme fortællinger' kan anbefales til alle, der kan lide det lidt farlige og uforudsigelige, og selv om jeg har haft denne bog i mange år, kan jeg stadig få kuldegysninger af at læse den.