Om sandhed og løgn i politik : to essays

Arendts essays om sandhed og løgn i den politiske verden blev udgivet for cirka 50 år siden. Man ville næppe have forestillet sig, hvor aktuelle de er i dag.

Den tysk-amerikanske filosof Hannah Arendt skrev altid sine artikler og essays på en konkret baggrund. Det første i denne bog opstod efter kritik af, at hun i en bog havde beskrevet Eichmann som et banalt massemenneske snarere end et monster, og det andet efter den amerikanske presses afsløring af, at den politiske administration systematisk havde løjet om Vietnamkrigen. Hun skriver, at det er ”et eksempel på, hvad der sker med et aktuelt emne, når det trækkes ind i det hul mellem fortid og fremtid, som måske er det rette sted for alle refleksioner”.

Den såkaldt almindelige læser skal skærpe opmærksomheden på de mange fremmedord og tekstens faglige niveau, men hvis det lykkes, så er der mange hårrejsende og aktuelle ting i teksten. For eksempel på side 32 hvor forskellen mellem sandhedssigeren og løgneren opridses. Den blotte formidling af kendsgerninger fører ikke til nogen handlinger i retning af at ændre verden. Hvorimod vores evne til at lyve er ”blandt de få bevislige fænomener, der bekræfter menneskets frihed”. Sandhedssigeren er ifølge Arendt i en svag position, løgneren kan frit forme sine kendsgerninger, så de passer til hans publikums forventninger, og vil derfor være mere overbevisende end ham, der taler sandt. En anden tankevækkende ytring er at den, der har overbevist sig selv med løgne, er værre end den, der bare lyver overfor andre. 

Bogen har et meget oplysende efterord af professor i idéhistorie Mikkel Thorup. Han gennemgår Arendts argumentationsrække helt tilbage fra de klassiske navne frem til nutidens. Han trækker frem, hvordan Arendt fortæller om den traditionelle løgn og siden den moderne løgn, hvor løgnen er rettet mod befolkninger og ikke kun politiske herskere. Thorup fortæller også om, hvordan den moderne overvågningskapitalisme styrer vores liv og om om, hvordan privatlivet bliver omdannet til ikke kun en markeds- men også en regeringsressource.

Jeg lagde bogen med nogen pessimisme, men også fornemmelsen af at være blevet klogere eller i hvert fald noget mere oplyst.