Noget jeg må fortælle dig

Hanif Kureishis femte roman handler om kærlighed og hemmeligheder, om kvinder og børn, om fortid og nutid.

Jamal Khan, pæn mand i 50-erne og succesrig psykoanalytiker, er denne bogs hovedperson - om hvem hele historien centrerer sig. Jamal er fraskilt og bor alene, til tider sammen med sin teenage-søn Rafi, når denne ikke er hos sin mor.

Jamal plages af skyld og ulykkelig kærlighed. Siden han i sin ungdom mistede sit livs kærlighed Ajita, har han ikke været i stand til at forelske sig igen. Da Ajita dengang fortalte ham at hun blev misbrugt af sin far, ville Jamal og hans venner give faderen en forskrækkelse som hævn. Denne ”forskrækkelse” udløste et dødeligt hjerteanfald hos faderen, og Ajita blev sendt til Indien - ud af Jamals liv. Jamals bedste venner Valenting og Wolf, hjalp ham med dette hævntogt, og er derfor ”medskyldige” i faderens død. Dette ”mord” danner basis for hele romanen – mordet er det skelet som historien er bygget op omkring.

Centralt i hovedpersonens liv er især hans søster Miriam, hans bedste ven Henry og hans søn Rafi. Miriam og Henry finder hurtigt sammen som par og underholder, igennem hele romanen, Jamal med beretninger om deres livlige sexliv.  Desuden møder vi mange andre mere eller mindre vanvittige mennesker, f. eks. Jamals tidligere kæreste, Karen, nu fraskilt og desperat, eller den berømte popstjerne ved navn George Cage.

En dag dukker Ajita dog op i Jamals liv igen. Da Jamal møder popstjernen George Cage, viser det sig at denne er Ajitas bror Mustaq. Mustaq inviterer Jamal på weekend på sit landsted, og deroppe møder han atter Ajita. Men hvordan reagerer man på at møde sit livs kærlighed?

Flere personer fra fortiden begynder at dukke op i Jamals liv, og langsomt samles trådene fra fortiden op til i dag.
Romanen springer tidsmæssigt mellem hovedpersonens ungdom og nutiden. Dette gør det kompliceret at genfortælle historien uden at det kan virke en smule forvirrende. Der er dog ikke tale om en forvirrende bog, tværtimod er ’Noget jeg må fortælle dig’ en underfundig og tænksom bog, blandet med en stor portion underliggende humor og ironi over for vi menneskers handlemønstre og omgang med hinanden.

Hanif Kureishis skrivestil minder mig om Zadie Smith, intelligent, morsom og til tider kynisk over for os mennesker og vore komplicerede sind. Bestemt en roman der er værd at læse!