Krigsmager

Første bind i ny dansk fantasyserie er fantastisk god underholdning. Den barske og meget voldsomme historie er absolut for det voksne publikum.

Jacob Hedegaard Pedersen har en lang række udgivelser i forskellige genrer bag sig, men faktisk har han tidligere skrevet fantasy. Serien ’Dværgenes krønike’ foregår faktisk i samme verden og univers som denne historie, men hvor serien om dværgene var for børn, så er denne nye serie så absolut kun for et voksent publikum.

Forfatteren er lykkedes fint med at skabe en spændende verden befolket med dværge, bjergfolk (læs orker), troldmand og mennesker, og både indhold og især det ligefremme og ramsaltede sprog får automatisk den garvede læser til at tænke på Joe Abercrombies serie Den første lov. Abercrombie er et stort navn indenfor genren, men Jacob Hedegaard Pedersen er i den grad helt oppe i samme niveau.

Historien falder i tre selvstændige afsnit, hvor man på skift følger hovedpersonerne hos menneskene, hos dværgene og hos bjergfolkene i den såkaldte Verden.Ash bor i Moseby, hvor han alkoholiseret og forhutlet vakler gennem tilværelsen. Han har ellers både kone og børn, men gang på gang får hans trang til alkohol ham helt ned at vende på bunden.

I Dværgeriget må de ellers så selvsikre dværge se deres land besat af bjergfolkene, og hvad være er, at deres regering overgiver sig uden kamp.Portvagten Wilhelmina har svært ved at acceptere tingenes tilstand, og langsomt bliver hun og vennen Birge involveret i en farlig modstandskamp og sabotage mod kollaborerende dværge.

Bjergmanden Kragdish er blot en simpel gedehyrde, men han har en enestående evne til at styre og kontrollere en folk ulve. Kragdish er hemmeligt forelsket i den skønne Luzindja, men han er ikke noget passende parti, så derfor slår han sig sammen med en flok kampvante krigere for at vinde hæder og ry.

Forfatteren har sagt, at hans serie skal skildre Krigen og dens væsen, og i dette første bind er det krigens indvirkning på hovedpersonerne, der skildres. Plottet er komplet og mangfoldigt, og de forskellige hovedpersoner er skildret voldsomt vedkommende og interessante, og især er det yderst tiltalende, at bjergfolkene (altså orkerne) på trods af deres grumme udseende og vildskab er skildret særdeles sympatiske.Personerne og deres skæbne bliver i dette bind endnu ikke ført sammen, men mon ikke den drevne forfatter lykkes med dette i kommende bind.

Der er noget at glæde sig til.