Kridtmanden

Velfortalt og velkomponeret engelsk krimi med et plot, der holder til sidste side og et persongalleri, der bider sig fast. En fremragende debut.

Dette er uden tvivl den bedste krimi, jeg har læst i år. 'Kridtmanden' er vanvittig intens, og ikke et eneste øjeblik falmer spændingen. Sproget, plottet og personerne fungerer perfekt, og alt går op i en højere enhed. Handlinger foregår dels i 1986 og dels 30 år senere i 2016, og de hyppige skift i tid fastholder læseren, så det er helt umuligt at lægge bogen fra sig.

Hovedpersonerne fremstår troværdige både som børn og voksne, særligt Eddie, som er fortælleren, kryber ind under huden. Han fortæller tilsyneladende objektivt om forskellige episoder fra barndommen, men hele tiden fornemmer man, at der er noget han ikke fortæller, at han ved mere end læseren får at vide, og kun langsomt kommer flere og flere hemmeligheder frem.

Eddie og hans venner begynder en sommer at tegne kridtmænd som beskeder til hinanden. De har hver deres kridtfarve, så de altid ved, hvem der har skrevet beskeden. Da der pludselig begynder at dukke en ny farve kridtmænd op, spreder uhyggen og alvoren sig hurtigt. 30 år senere begynder Eddie og barndomsvennerne pludselig at modtage beskeder med kridtmænd igen, og situationen udvikler sig hurtigt til både mord og mordforsøg. Finder de fem venner mon langt om længe ud af, hvem der blandede sig i deres leg dengang og nu?

'Kridtmanden' er ikke som de fleste krimier, hvor man følger politiets opklaringsarbejde. Her er det hovedpersonerne selv, der er i centrum og som langsomt opdager sandheden om både fortidens og nutidens hændelser, og det ender med at blive endog meget farligt for dem. Sproget er flydende, og der er meget få eller ingen overflødige ord og sætninger på de godt 300 sider. Det er en fremragende debut, så jeg vil se frem til mere fra C. J. Tudors hånd med glæde og forventning. Jeg kan anbefale bogen til alle, der elsker en god krimi.