Dengang Annie Thorne forsvandt

Endnu en medrivende og gådefuld thriller af C. J. Tudor, der mestrer spændingskurven og kommer godt i mål med sin svære toer.

Joe Thorne søger job som skolelærer i den lille by Arnhill, hvor han selv voksede op. Han lejer et hus, hvor der kort tid forinden er sket en katastrofe. En mor har slået sin søn og derefter sig selv ihjel, og byens beboere synes ikke om, at han bor i det hus. Der er nogen, der i det hele taget ikke bryder sig om, at Joe er tilbage i Arnhill, og det får han at mærke på den hårde måde flere gange. Han lader sig dog ikke kue, han har en helt special grund til at være tilbage. Han skal prøve at finde ud af, hvad der skete med hans lillesøster Annie, de 48 timer hun var forsvundet, da hun var bare otte år gammel. Og der er tilsyneladende én person, der ved, hvad der skete. 

Jeg kan virkelig godt lide skrivestilen og råheden, der gennemsyrer bogen via både sprog og handling, og jeg kan også godt lide det uhåndgribelige element, som gjorde mig utålmodig efter en forklaring og en form for afslutning. Jeg sidder tilbage med nogle ubesvarede spørgsmål, men på en måde er det jo med til at gøre historien levende og med til, den bliver hos læseren lang tid efter bogen er færdiglæst. Sådan er det i hvert fald for mig, jeg har tænkt meget på historien efterfølgende. For hvad var det egentlig der skete med Annie, og måske med andre børn end hende, og hvorfor kom Joe i virkeligheden tilbage til Arnhill?

For C. J. Tudor er 'Dengang Annie Thorne forsvandt' den svære toer, og hun har gjort det rigtig godt. Selvom jeg synes bedre om Kridtmanden, som jeg var vanvittig begejstret for, var jeg ikke på nogen måde skuffet over denne. Begge bøger er enkeltstående krimier, og de kan anbefales til alle krimilæsere. De kan læses i vilkårlig rækkefølge, da ingen af personerne går igen.