I gæld til nydelsen

Varme retter og et iskoldt menneske: En engelsk madkunstner fortæller sin forunderlige livshistorie, mens han rejser rundt i Frankrig. Han udfolder sig om madkunst, rejser og betragtninger om dette og hint. Undervejs afslører han sine grumme hemmeligheder og et uhyggeligt, psykopatisk sind ..

Hovedpersonen er englænder med et usædvanligt navn, Tarquin Winot. Han har nu trukket sig tilbage og lever en komfortabel tilværelse med et hus i Norfolk og en bolig i Provence.

Han er kultiveret, selvoptaget, snobbet og frankofil. Og så er han madkunstner, og mad fylder hans liv totalt. Romanen er både bygget op som en slags kogebog og en rejseskildring, og hovedpersonen docerer veloplagt og længe om alt vedrørende mad og har bestemt intet tilovers for englændere og den engelske kogekunst.

Dog står en bestemt barndomserindring  skarpt i hukommelsen, nemlig dagen, da han og hans ellers noget flagrende mor spiste på en kendt restaurant i London …..

Under en mystisk rejse gennem Frankrig på vej til Provence fortæller han, på opfordring naturligvis, sin mere eller mindre sande livshistorie pakket ind i filosofisk snak, og langsomt vises et billede af en syg person med et uhyggeligt, psykopatisk sind. Han er iskold, han kender ikke til nogen form for skrupler, andre menneskers liv har hverken betydning eller værdi – læs selv den kyniske slutning ….

Morale: spis aldrig svampeomelet hos folk, du ikke kender godt.

Forfatteren til denne debutroman er redaktør af et intellektuelt tidsskrift og samtidig restaurantanmelder for en Londonavis, og bogen er da også både underholdende, kuriøs, lærd og velskrevet.