Bog

Husk kilden, når du drikker vandet

Af (
2019
)

Anmeldelse

Husk kilden, når du drikker vandet af Julian Voloj, illustreret af Henrik Rehr

15 mar.20

Gribende historie om kommunisten David Crook, der kæmpede for sin overbevisning. Rehrs tegnestil skaber en smuk helhedsfornemmelse og understøtter historien på fineste vis.

"Brite, jøde, kommunist, en ven af det kinesiske folk. Lærer ved Beijings Universitet for Fremmede Kulturer og dets forgængere siden 1948". Disse ord står på busten ved Beijings Universitet, hvor David Crook blev arresteret i 1967 under Maos styre.

David Crook blev født i London i 1910, tog sin uddannelse i USA, hvor han var vidne til den store depression i 1930’erne, som afstedkom en del selvmord, da Wall Street krakkede. Hans oplevelser i USA bliver starten på hans liv som glødende kommunist. Derfor valgte han at melde sig til De Internationale Brigader under Den Spanske Borgerkrig, han blev senere spion for Sovjetunionen, sluttede sig til Royal Air Force under 2. Verdenskrig og endte med at undervise på Beijings Universitet. Selvom han var kommunist, blev han alligevel arresteret under Kulturrevolutionen i 1967 og sad i fængsel i 5 år.

Fortællingen er skrevet i flashbacks, som kræver at man som læser holder fokus. Historien er spændende, men jeg var langt mere fanget af illustrationerne end af teksten. Men de er også ganske svære at konkurrere med!

Forfatter Julian Voloj har flere grafiske romaner bag sig, men ’Husk kilden når du drikker vandet’ er den eneste af dem, der er oversat. Illustrator Henrik Rehr fik sit gennembrud i 2014 med den flotte graphic novel om Gavrilo Princip

Bogdetaljer

Forlag
Fahrenheit
Oversætter
Henrik Rehr
Graphic
Henrik Rehr
ISBN
978-87-7176-031-6
Antal sider
150

Tema

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind for at skrive kommentarer