Huset ved Riverton

Nostalgisk bud på en kammerpiges indlevelse i en overklassefamilie i England i begyndelsen af 1900-tallet.

Huset ved Riverton beboes af familien Hartford i perioden 1914-1924. Vi møder bogens fortæller, kammerpigen Grace, da hun som gammel bliver opsøgt af en filminstruktør som vil lave en film om familien Hartford. Og nu begynder hun minutiøst at berette om tiden som kammerpige. Vi kommer både upstairs og downstairs og genfinder mange forudsigelige personer fra begge sociale lag: den hengivne butler, de frustrerede overklassekvinder. Dønningerne fra 1. verdenskrig mærkes på mændene i begge sociale lag.

Grace er perfekt i rollen som kammerpige. Hun kommer tæt på de to søstre Hannah og Emmeline, les femmes fatales, og måske er der en grund til at hun kommer det? At Grace bærer på mange hemmeligheder finder man som læser hurtigt ud af, men at det skal tage 475 sider at få dem afsløret, kan virke unødvendigt langtrukkent.

Indrømmet: Jeg blev fanget af historien og af skildringerne af livet i den engelske overklasse. Skrivestilen er behagelig læsning. Ingen problemer med at følge med. Der er plads til at dvæle ved deres påklædning og deres samtaler, deroppe i de fine stuer, hvor Grace er en intens lytter.

Den debuterende australske forfatter er på omslaget omtalt som universitetsuddannet og hun medgiver selv at hun er blevet inspireret af bl.a. Evelyn Waugh og F. Scott Fitzgerald. Det skal dog ikke forlede læseren til at tro at der her er tale om den ægte litterære vare.

Den ægte vare skal findes i Margaret Forsters roman "Kammerpige" fra 1991. Men denne er let og gribende sommerlæsning for alle der nød TV-serien "Herskab og Tjenestefolk".

Oversat fra engelsk af Ulla Oxvig efter 'The house at Riverton'. Lindhardt og Ringhof, 2008 . 492 sider.