Anmeldelse
Glædens hemmelighed af Alice Walker
- Log ind for at skrive kommentarer
En historie om blod og tvang og undertrykkelse og lidelse! Om afrikansk kvindelig omskæring og om kvinders ret til et fuldt liv.
Tænk at blive lemlæstet på krop og sjæl ved at få sine kønsorganer skrabet væk: klitoris og skamlæber skåret af, og kønsåbningen syet sammen igen, så der kun resterer et lille bitte hul! Tænk at blive amputeret, så glæden ved at være kvinde for altid forsvinder. Og tænk at denne brutale praksis, en ældgammel afrikansk og mellemøstlig tradition, skabt af mænd, stadig finder sted!
Vi følger den afrikanske kvinde Tashi (optræder som en biperson i Alice Walkers Farven lilla); hun gifter sig med en amerikansk missionærsøn og følger med ham til USA. Men inden da har hun valgt frivilligt at lade sig omskære i solidaritet med sit land og for at opleve fuld samhørighed med sin stamme; hun vil accepteres som en ægte afrikansk kvinde.
Ja, solidaritet er smuk, men det er underkastelse ikke! Og indgrebet er så chokerende, så lidelsesfyldt, både fysisk og psykisk, at det bliver hele hendes liv. Det går op for hende, at indgrebet er en slavebinding af kvinder, en ødelæggelse af kvindelig selvudfoldelse og kun med til at cementere en mandschauvinistisk kultur og sikre mænds dominans.
Ifølge Alice Walker er der intet positivt at sige om kvindelig omskæring, heller ikke undskyldninger i form af hensyn til gamle kulturer og skikke. Man kan kun gi’ hende ret. Og endnu engang bemærke mødrenes aktive medvirken til traditionens opretholdelse! De må være ofre for selvundertrykkelse oparbejdet gennem generationer – og selvundertrykkelse er næsten umulig at bekæmpe!
Tashi ender i sindssygdom, får terapeutisk hjælp, ender med at få fred ved at gøre regnskabet op og bliver slutteligt henrettet! Ikke lige et udfald efter vestlige normer!
Livet får indhold ved at hun gør modstand mod den skæbne, traditionen påbyder. Deraf titlen ’Glædens hemmelighed! Henrettelsen bliver en slags sejr, for hun har skabt opmærksomhed og synlighed omkring fænomenet!
Alice Walkers bog er fra 1992 og måske mere et indlæg i en debat end en god roman, men stadig sviende aktuel! Og har også fiktionens evne til at vække medfølelse og indlevelse!
Og Alice Walker bør stadig læses, for hun bringer os væk fra en farlig tendens til at romantisere andre kulturer og bare se den eksotiske overflade - en grøft, vi let falder i, fordi vi er så angste for at virke afvisende over for det fremmede ...
|
Brugernes anmeldelser