Anmeldelse
Gengæld
- Log ind for at skrive kommentarer
Endnu en sindssygt spændende historie i et flot sprog om den empatiske actionhelt med den høje moral er oversat til dansk.
Jack Reacher bliver opsøgt af sin afdøde brors tidligere kæreste. Hun skal stå for beskyttelsen af USA's kommende vicepræsident og vil have ham til at tjekke, om sikkerhedssystemerne er i orden. Det er de ikke, og da der foreligger konkrete mordtrusler mod politikeren, skal Jack Reacher sammen med sin tidligere makker Frances Neagley prøve at opspore, hvem truslerne, der bliver stadig mere alvorlige, kommer fra i tæt samarbejde med hans tidligere næsten-svigerinde M. E. Froelich.
I første omgang arbejder sikkerhedsstaben ud fra en teori om, at det hele er sat i spil for at miskreditere Froelich, der er avanceret til chef foran en række mænd, der hellere så sig selv i stillingen. Men da truslerne bliver meget voldelige, peger pilen på, at det ikke er embedet, der er målet, men at årsagerne skal findes i den kommende vicepræsidents fortid. Reacher og den lige så skrappe Neagley er i kapløb med tiden frem mod den meget spændingsmættede afslutning.
Originaludgaven er fra 2002 og er oprindeligt bind seks i den lange Reacher-serie, men er først oversat nu. Bortset fra lidt forældede teknologiske hjælpemidler mærker man ikke alderen. Child skrev også dengang sindssygt spændende historier om den empatiske actionhelt, så det er dejligt, den endelig er oversat.
Brugernes anmeldelser