Forstå diabetes med ugler

Amerikanske David Sedaris giver begrebet ironi sin helt egen form i disse elegante og barokke tekster. Han skåner hverken sig selv eller det amerikanske samfund, som han spidder elegant.

Med en baggrund i det amerikanske samfund, som vel er noget mere mangfoldigt end vores lille nordeuropæiske hyggekrog, lader det i hvert fald til at David Sedaris aldrig løber tør for skæve, underlige og fuldstændig mærkværdige hændelser at fortælle om. Han siger i øvrigt i et interview, at det alt sammen er baseret på egne oplevelser. Sedaris har mange år på bagen som forfatter og satiriker, men først nu er udkommet på dansk

Nogle af teksterne fra samlingen har skikkelse af noveller, fx "Jeg hepper på det traditionelle ægteskab", hvor fortælleren bevæger sig ud af en noget barok tangent og får gjort en håndfast ende på netop sin egen traditionelle livsform.

Sedaris familiens kerne med den kontrære far, en mor, der bander og svovler, den græske bedstemor, der ikke kan se noget forkert i at hælde ALT affald ud af bilvinduet og så en bunke unger giver en farverig bund til forfatterens underholdende fortællinger. Her er skarpe skitser oplevet i lufthavnskøer rundt om i USA, og der er en rørende historie om affaldsopsamling langs engelske landeveje. Og så er der en forrygende beretning om et besøg hos en konservator et sted i London. Her skorter det ikke på finurlige detaljer.

Det er nemt at forestille sig Sedaris på bogturne, teksterne må egne sig exceptionelt godt til oplæsning. Det er generelt letlæselig og god underholdning, som man nok skal indtage i mindre portioner. På folkebibliotekerne vil denne bog nok desværre stå og gemme sig lidt i den ene ende af essays, men jeg håber, den får mulighed for at få komme ud i lyset, det er den bestemt værd.

Titlen? Den lykkedes det mig ikke at regne ud. 

Originally published by Beth Høst, Litteratursiden.