Dødens skæmtebog

"Dødens skæmtebog" er en fremragende psykologisk spændingsroman fra den måske bedste nulevende mandlige krimiforfatter - Hill imponerer med sit gentagne høje niveau indenfor genren.

Den 70-årige Reginald Hill har modtaget en masse priser og anerkendelser for sit forfatterskab, primært for sine kriminalromaner, hvor Hill i 1970 lagde grundstenen til sin succes med den første bog i en lang række om det umage makkerpar Dalziel & Pascoe. Nu godt mere end 35 år senere har Hill givet læserne mere end 20 bøger i serien.

"Dødens skæmtebog" knytter sig løst til nogle begivenheder som fandt sted i Hills forrige opus "Dialoger med de døde", men disse begivenheder beskrives således at vi har med en selvstændig bog i serien at gøre.

Peter Pascoe modtager en række breve skrevet af en gammel kending, som Pascoe personligt har sørget for blev sat bag tremmer. Den kriminelle Franny Roote har åbenbart fået en akademisk omvendelse i fængslet. Pascoe har mere end svært ved at tro at ærkeforbryderen Roote har reelle hensigter.

Pascoe føler sig forfulgt af Roote, men han har ikke sin chef kriminalinspektør Dalziels forståelse for sagen. Dalziel har nok at se til i sit Yorkshire-distrikt, hvor en seriemorder er på spil. Ved et yderligere mordforsøg på den unge bibliotekar Rye, skyder Pascoes kollega Bowler seriemorderen.

Dog antyder visse spor snart herefter, at det ikke var den berygtede morder Bowler fik ram på…

"Dødens skæmtebog" er ikke en typisk "hvem gjorde det-krimi" – men snarere en "hvem gør måske det eller det-krimi". Reginald Hill har skrevet en roman, hvor du skal helt til bunds for at se sammenhængen.

Hills grundige personskildringer giver en utrolig troværdighed og kendskab til personerne, gode såvel som mindre gode. De sideløbende handlingsforløb og historier i det samme overordnede plot giver læseren udfordring og fornøjelse på en gang. Her er fuld valuta for alle pengene.

Det er ikke så underligt at Dalziel & Pascoe bøgerne har fået succes på tv-skærmen, hvor de to hovedpersoners meritter og idiosynkrasier har gjort BBC-serien elsket overalt.