Dalziels død

Efter en bombeeksplosion svæver kriminalinspektør Andy Dalziel mellem liv og død, men hans makker, Peter Pascoe, har ikke tillid til den følgende efterforskning og indleder sin egen.

Den prisbelønnede Hill er en sværvægter i britisk krimilitteratur. Han har en universitetsgrad i engelsk, og hans bøger bærer præg af hans store kendskab til verdenslitteraturen og stiller krav til læseren. Hans krimier om det umage makkerpar Dalziel og Pascoe har med tiden ændret sig og er blevet længere og mere komplekse. Sproget er i en klasse for sig. Levende og ubesværet bevæger det sig lige fra det folkelige og sjofle til det meget lærde, og dyb alvor veksler med humor.

Kriminalinspektør Dalziel, fede Andy, med de grove manerer, den antiautoritære indstilling og de hyppige udladninger af folkelige sjofelheder, og Peter Pascoe, hans næstkommanderende, akademisk og diplomatisk, er en ualmindeligt vellykket kombination. Hill kommer hele vejen rundt om de to, både deres privatliv og deres arbejdsliv.

Temaet i denne bog er terrorisme, og det udfoldes nuanceret. Plottet er velkonstrueret og holder læseren på tæerne. Fede Andy såres alvorligt ved en bombeeksplosion og svæver mellem liv og død. En levende legende, der forekom udødelig, men meget tyder på, at han nu har ytret sin sidste sjofelhed. I indskudte afsnit følger vi hans komatøse tanker og underholdende dialoger med en højere magt. Mere skal der ikke røbes her.

Andys omfangsrige korpus har reddet Pascoes liv, og han slipper fra eksplosionen med overfladiske skrammer. Han er normalt en holdspiller, men hans manglende tillid til antiterrorenheden CAT, der står for efterforskningen, får ham til at indlede sin egen. Tempelridderne, en hemmelig organisation, der står bag en række attentater på muslimer, kunne være de ansvarlige for eksplosionen, men Pascoe har en mistanke om, at situationen er mere speget. Han arbejder ud fra den teori, at tempelridderne har en muldvarp i CAT, der lækker oplysninger til dem. For bedre at kunne holde øje med ham inddrager CAT for en tid Pascoe i efterforskningen, men han viser sig at være et løsgående missil. Det er fascinerende at følge Pascoes udvikling. Han kommer mere og mere til at opføre sig som Dalziel, grov og ubehøvlet og uden at kere sig om regler. Slutningen tager en overraskende, men psykologisk velunderbygget drejning.