Der findes ingen helhed

Fire unge mænd rejser ud,  kun én kommer tilbage. Sidste bind i Flatlands fremragende trilogi er en stærk og medrivende roman om krigens meningsløshed og konsekvenser .

Var krigen det hele værd?, spørger en kronik i Aftenposten den 6. december 2012 i forbindelse med Norges tilbagetrækning fra Afghanistan. Det er godt fem år efter tre unge mænd, Tarjei, Kristian og Trygve fra en lille norsk bygd, blev dræbt af en vejsidebombe i Afghanistan. På det ledsagende foto smiler de tre i uniform foran en pansret mandskabsvogn, men hjemme i bygden lever deres efterladte stadig med sorgen og tabet. Helga Flatland beskriver familiernes og ikke mindst kammeraten Bjørns sorg. Bjørn var med de andre i Afghanistan, men ikke i lastbilen, og derfor overlevede han. Det er bygdens læge Ragnhild, der fortæller historien om krigens meningsløshed igennem dem, der sidder tilbage med sorgen og tabet.

’Der findes ingen helhed’ er tredje og sidste bind i Helga Flatlands trilogi om de fire, der søgte eventyret i Afghanistan. De rejste ud eller flygtede af forskellige grunde, men ingen af dem havde nogen anelse om, hvad de rejste ud til. Kristian, som var en slags leder, fik Afghanistan til at lyde som et eventyr, når han sagde: ”Det er kun svæklinge og homoseksuelle, der tager på backpacking i Thailand”. Allersværest er det for Bjørn, som ikke blot har mistet de tre kammerater, han er vokset op sammen med, men som også er blevet usynlig. Han har dårlig samvittighed over at have overlevet, men han må også leve med, at det er de andre tre, der er heltene og dem, man taler om. Ragnhild forsøger at se Bjørn, ligesom hun forsøger at se alle de andre, og mod slutninger ser det ud til, at Bjørn kommer til at klare sig.

Som i de første to bøger ’Bliv hvis du kan, rejs hvis du må’ og ’Alle vil hjem, ingen vil tilbage’ skifter fokus mellem forskellige personer. I dette bind følger vi på skift Tarjei forældre Karin og Hallvor, kammeraten Bjørn og lægen Ragnhild. Begge Tarjeis forældre er ved at gå til grunde i deres sorg, og begge føler sig skyldige i Tarjeis død. Karin fordi hun havde en fødselsdepression, og Hallvor, fordi han pressede Tarjei for hårdt. Hallvor ønskede så brændende, at Tarjei skulle overtage gården, selv om han var bange for dyrene, og efter Tarjeis død går Hallvor i sort og glemmer at passe dyrene, mens han venter på, at den døde søn skal komme hjem.

Ragnhild har gennem sit arbejde som læge i bygden og via sine journaler indsigt i alle bygdeboernes liv, men selv er hun ensom og lever med sine længsler og sin kat, for Ragnhild er tilflytter og hører ikke rigtig til. I de første år havde hun et tæt forhold til Karin, som også er tilflytter. Men efter Tarjeis død har Karin lukket sig inde i sin sorg.

Helga Flatland skriver intenst og medrivende, og denne trilogi om, hvad krig gør ved mennesker, er noget af det absolut bedste, jeg har læst i mange år, og man kan sagtens læse ’Der findes ingen helhed’ uden af have læst de to første. Det bliver spændende at se, hvad Helga Flatland kommer med næste gang.