Forfatter
Helga Flatland
Helga Flatland indledte som 25-årig sin forfatterkarriere med ’Bliv hvis du kan. Rejs hvis du må’ (2010), der høstede fremragende anmeldelser fra både kritikere og læsere. Siden da har forfatterskabet udviklet sig, og hun betragtes nu som ét af Norges store modernistiske talenter.
I 2010 debuterede Helga Flatland (f. 1984) med ’Bliv hvis du kan. Rejs hvis du må’, som blev startskuddet for Flatlands litterære karriere og indleder hendes populære trilogi. Trilogien omhandler fire barndomsvenner, der rejser til Afghanistan i krig, hvor kun én vender tilbage. Trilogien, som består af ’Bliv hvis du kan. Rejs hvis du må’, ’Alle vil hjem. Ingen vil tilbage’ (2012) og Der findes ingen helhed (2013), handler om livet efter krigen, og hvordan de tre venners død influerer deres nærmeste og den bygd, hvori de er opvokset. Igennem flashbacks og skift i synsvinkel åbnes der langsomt for, hvorfor drengene drog i krig, og vi får indblik i landsbyens manglende evne til at kunne kommunikere, som får yderligere konsekvenser, når sorgen bliver tabuiseret og fastlåses i folk. Trilogien tematiserer konsekvenserne ved krig, den meningsløshed der kan være ved tabet af ens nærmeste, og hvordan man som hjemvendt soldat lever videre, når man har mistet sine venner på vejen.
Flatland bruger skiftende synsvinkel til at give et nuanceret billede af mennesker og situationer, som i trilogien giver et bredt billede af sorg og tragedie; en metode, der er gennemløbende i forfatterskabet. I En moderne familie (2018) er Flatlands brug af skiftende synsvinkel medvirkende til at nedbryde og blotlægge søskendeforhold og familierelationer, da Torill og Sverre går fra hinanden i en alder af 70, og deres fuldvoksne børn skal håndtere skilsmissen. Skilsmissen kaster alle tre børn ind i en livskrise, samtidig med at de håndterer splittelsen vidt forskelligt, og romanen formår således at belyse, hvordan man som søskende kan synes meget langt fra hinandens forståelsesramme.
I Flatlands seneste roman, Et liv forbi (2021), danner familien igen rammen for Flatlands beskrivelser af menneskelige relationer. Heri følger vi 67-årige Anne og hendes 38-årige datter, Sigrid, der søger forsoning og tilgivelse hos hinanden, idet Anne får konstateret uhelbredelig kræft. Da Sigrid var barn, var hendes far syg, og Anne var derfor meget væk for at passe ham, hvorfor Sigrid og hendes bror ofte var overladt til sig selv. Da Sigrid blev gammel nok flyttede hun væk fra bygden og til storbyen, hvor hun uddannede sig til læge, men Annes sygdom trækker Sigrid tilbage til gården, hun voksede op på. ’Et liv forbi’ skildrer et kompliceret familieforhold, hvor Sigrid må gemme sin følelse af svigt væk for at yde omsorg, og Anne hurtigt føler sig mere som patient end mor. Bogen skildrer i sin enkelhed det stille liv, og de komplicerede følelser, som skjuler sig i mange familier, træder langsomt frem og bliver stærke skildringer af den ambivalens, der kan herske i familierelationer.
Skrevet af Emma Karlebjerg, redaktør
Helga Flatland indledte som 25-årig sin forfatterkarriere med ’Bliv hvis du kan. Rejs hvis du må’ (2010), der høstede fremragende anmeldelser fra både kritikere og læsere. Siden da har forfatterskabet udviklet sig, og hun betragtes nu som ét af Norges store modernistiske talenter.
I 2010 debuterede Helga Flatland (f. 1984) med ’Bliv hvis du kan. Rejs hvis du må’, som blev startskuddet for Flatlands litterære karriere og indleder hendes populære trilogi. Trilogien omhandler fire barndomsvenner, der rejser til Afghanistan i krig, hvor kun én vender tilbage. Trilogien, som består af ’Bliv hvis du kan. Rejs hvis du må’, ’Alle vil hjem. Ingen vil tilbage’ (2012) og Der findes ingen helhed (2013), handler om livet efter krigen, og hvordan de tre venners død influerer deres nærmeste og den bygd, hvori de er opvokset. Igennem flashbacks og skift i synsvinkel åbnes der langsomt for, hvorfor drengene drog i krig, og vi får indblik i landsbyens manglende evne til at kunne kommunikere, som får yderligere konsekvenser, når sorgen bliver tabuiseret og fastlåses i folk. Trilogien tematiserer konsekvenserne ved krig, den meningsløshed der kan være ved tabet af ens nærmeste, og hvordan man som hjemvendt soldat lever videre, når man har mistet sine venner på vejen.
Flatland bruger skiftende synsvinkel til at give et nuanceret billede af mennesker og situationer, som i trilogien giver et bredt billede af sorg og tragedie; en metode, der er gennemløbende i forfatterskabet. I En moderne familie (2018) er Flatlands brug af skiftende synsvinkel medvirkende til at nedbryde og blotlægge søskendeforhold og familierelationer, da Torill og Sverre går fra hinanden i en alder af 70, og deres fuldvoksne børn skal håndtere skilsmissen. Skilsmissen kaster alle tre børn ind i en livskrise, samtidig med at de håndterer splittelsen vidt forskelligt, og romanen formår således at belyse, hvordan man som søskende kan synes meget langt fra hinandens forståelsesramme.
I Flatlands seneste roman, Et liv forbi (2021), danner familien igen rammen for Flatlands beskrivelser af menneskelige relationer. Heri følger vi 67-årige Anne og hendes 38-årige datter, Sigrid, der søger forsoning og tilgivelse hos hinanden, idet Anne får konstateret uhelbredelig kræft. Da Sigrid var barn, var hendes far syg, og Anne var derfor meget væk for at passe ham, hvorfor Sigrid og hendes bror ofte var overladt til sig selv. Da Sigrid blev gammel nok flyttede hun væk fra bygden og til storbyen, hvor hun uddannede sig til læge, men Annes sygdom trækker Sigrid tilbage til gården, hun voksede op på. ’Et liv forbi’ skildrer et kompliceret familieforhold, hvor Sigrid må gemme sin følelse af svigt væk for at yde omsorg, og Anne hurtigt føler sig mere som patient end mor. Bogen skildrer i sin enkelhed det stille liv, og de komplicerede følelser, som skjuler sig i mange familier, træder langsomt frem og bliver stærke skildringer af den ambivalens, der kan herske i familierelationer.
Skrevet af Emma Karlebjerg, redaktør